Pædofili

Politiet i hælene på børnelokker

To anmeldelser om blufærdighedskrænkelser mod mindreårige nordjyske piger

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 13. januar 2014 kl. 15:26

JAMMERBUGT: Den mandsperson i alderen 50-60 år, som har blufærdighedskrænket mindreårige piger i Jammerbugt gennem den sidste tid, kan godt begynde at svede. Politiet er ved at stramme grebet om ham, oplyser vicepolitikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

- Vi har nogle gode spor at gå efter og en formodning om, hvem gerningsmanden er, udtaler Peter Skovbak.

Manden har under dæknavnet Ditte Jensen kontaktet flere børn og unge via Facebook. Formodentlig op mod 20 personer i Jetsmark området, har skoleder Lars Hviid Pilgaard fra Skolecenter Jetsmark, tidligere vurderet.

Dette tal kan Peter Skovbak dog ikke bekræfte. Han fortæller, at der er kommet to anmeldelser om blufærdighedskrænkelse fra forældre til en 9-årig og forældre til en 14-årig pige.

Kontakten er i begge tilfælde etableret via Facebook, hvorefter manden har opsnappet telefonnumre, som han har anvendt til at sende lumre beskeder via sms og mms samt har ringet til pigerne.

- Der har helt klart været noget kommunikation, som tyder på, at vedkommende har haft et seksuelt motiv med kontakten, fastslår Peter Skovbak.

Peter Skovbak, at blufærdighedskrænkelse straffes efter straffelovens paragraf 232, der kan give bøde eller fængsling på op til fire år, alt afhængigt af, hvor langt mandens synderegister er samt af, hvilke andre ugerninger, der måtte dukke op under efterforskningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden