Brønderslev

30 år som leder af seniordans

Aase Henningsen har i 30 år været leder af seniordans

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dansen gik livligt i Den Runde Pavillon.

BRØNDERSLEV:I 30 år har Aase Henningsen ledet seniordans. Hun var med til at udbrede dansen i Vendsyssel i 1987, og siden har dansen bredt sig rundt i landsdelen.

Sæsonen er netop indledt i Den Runde Pavillon i Brønderslev. Her var det formand for Dansk Senior Dans, Region Vendsyssel, Lis Larsen, Hou, der ledede dansen sammen med Aase Henningsen fra Brønderslev,

I Den Runde Pavillon gik dansen livligt. Der var et par håndfulde med, der er nye inden for seniordansen, men de lærte hurtigt trinene.

Ud af højttalerne lød "Du har så kønne øjne", og så blev der ellers budt op til familiesekstur.

- Vi danser alle former for danse - tango, salsa, valse med mere, fortæller Lis Larsen, der instruerer i dansene, inden der sættes musik på.

Musikken kom denne dag fra computeren, men normalt er det Lis Madsen fra Hirtshals, der leverer musikken.

Foruden hold i Den Runde Pavillon har Aase Henningsen et hold i Bien, hvor der er 25. Og Kirsten Madsen har et hold med 15 dansere, ligeledes i Bien.

Der arrangeres ture for danserne, så de kan være sammen med andre dansere, og måske lære både nye dansetrin og få nye venner.

Foreningen efterlyser yngre ledere, der med tiden kan tage over.

Seniordansen kom til Danmark allerede i 1985, og det var Ellen Bjørn Andersen fra Hjørring, der indførte dansen dengang. Allerede i 1985 blev der oprettet hold i Hjørring sammen med Solveig Christiansen fra Hjørring. I november 1986 blev der holdt stiftende generalforsamling i foreningen.

Ellen Bjørn Andersen fik i 1988 Inger Merete Gervig, der var én af dansens "opfindere" i Tyskland til besøg i Danmark, som i øvrigt var hendes fødelang. Seniordansens bedstemor blev Inger Merete Gervig Ellen Bjørn Andersen blev før generalforsamlingen i 1987 syg, og valgte at stoppe. Som 71-årig tog hun til Tyskland for at lære seniordans. Ellen Bjørn Andersen døde i 1991. Det er hendes arbejde, der stadig bærer frugt rundt om i landsdelen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.