40-årig røvede frisørsalon for produkter og penge
Et tyveri udviklede sig til røveri, da 40-årig brød ind i frisørsalon og kom i tumult med ejerens mand
Opdateret kl. 18:43
AALBORG: Retten i Aalborg har kendt en 40-årig mand fra Randers skyldig i røveri, efter han 2. november sidste år brød ind i en frisørsalon i Hadsund og efterfølgende kom i klammeri med ejerens mand.
Den 40-årige brød ind i salonen sammen med en ukendt person omkring kl. 03.30, men salonens overbo blev vækket og ringede til ejeren.
Ejerens mand kørte derefter hen til salonen, hvor den 40-årige slog ud efter ham og tog fat om halsen på ham, mens en ukendt medgerningsmand stak af med diverse frisørprodukter og kontanter til en værdi af 10.581 kroner.
I retten nægtede den 40-årige sig skyldig og forklarede, at der var tale om selvforsvar.
Han blev idømt fem måneders fængsel, hvoraf de fire er betinget med 100 timers samfundstjeneste.
Han modtog dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.