Nordjyske mener: Kampen om mennesker afgør Nordjyllands fremtid
Nordjylland mangler sygeplejersker. Virksomheder mangler medarbejdere. Kommuner kæmper med faldende børnetal. Skoler lukker. Busruter forsvinder.
Normalt behandler vi de problemer hver for sig.
Men det er en fejl.
For de er ikke separate udfordringer. De er forskellige symptomer på den samme udvikling: Nordjylland er kommet ind i en stadig hårdere konkurrence om mennesker.
Det er den konkurrence, der kommer til at afgøre landsdelens fremtid.
For et samfund bæres ikke først og fremmest af bygninger, budgetter eller motorveje. Det bæres af mennesker. Dem, der underviser børnene, driver virksomhederne, arbejder på hospitalerne, starter foreningerne, sidder i lokalrådene og holder liv i de fællesskaber, der gør et sted til mere end en samling adresser.
Når der bliver færre af dem, opstår konsekvenserne alle de steder, vi kender så godt: På arbejdsmarkedet. I skolerne. I kulturlivet. I den offentlige service.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at så mange af de største nordjyske udfordringer peger i samme retning.
Nordjyllands særlige udfordring
Et nyt erhvervsbarometer fra Aalborg University Business School vurderer, at Nordjylland bliver den region i Danmark, der rammes hårdest af mangel på arbejdskraft frem mod 2040. Arbejdsstyrken forventes at falde markant mere end landsgennemsnittet. Samtidig falder børnetallet i store dele af landsdelen, og år efter år søger unge mod de største studiebyer.
Det er ikke nye problemer.
Det nye er, at vi ikke længere kan betragte dem som enkeltstående udfordringer.
For selv når virksomheder investerer. Selv når turismen vokser. Selv når der skabes nye arbejdspladser. Så vender spørgsmålet tilbage:
Hvem skal udfylde dem?
I årtier har Danmark talt om kampen om virksomheder. I de kommende år bliver kampen om mennesker vigtigere.
Og her står Nordjylland over for en særlig udfordring.
For vi konkurrerer ikke kun med udlandet eller resten af Europa. Vi konkurrerer med Aarhus og København.
Vi konkurrerer om den nyuddannede sygeplejerske.
Om ingeniøren.
Om iværksætteren.
Om familien, der skal vælge, hvor børnene skal vokse op.
Om de internationale studerende, som uddannes i Aalborg, men ofte forlader landsdelen igen.
Nordjylland har meget at tilbyde disse mennesker.
Vi har stærke virksomheder. En international universitetsby. Natur, kultur, idrætsmiljøer og gastronomi i særklasse. Lokalsamfund, hvor frivilligheden stadig binder mennesker sammen.
Men vores udfordring er, at styrkerne ikke sælger sig selv.
En debat om tre prioriteringer
Mange uden for landsdelen ser stadig Nordjylland som et sted, man kommer fra. Ikke et sted, man flytter til.
Det er både et kommunikationsproblem og et politisk problem.
For attraktivitet opstår ikke af sig selv.
Den skabes.
Den skabes af gode uddannelsesmuligheder. Et stærkt arbejdsmarked. Velfungerende infrastruktur. Levende bymidter. Kulturtilbud. Foreninger. Lokale fællesskaber. Alt det, der får mennesker til ikke bare at tage et job et sted, men til at skabe et liv der.
Derfor bør debatten om Nordjyllands fremtid samles om tre prioriteringer.
For det første bør kommunerne tænke mere som region og mindre som konkurrenter. Nordjylland bliver ikke stærkere af, at kommuner bruger kræfter på at flytte borgere få kilometer over en kommunegrænse. Tiltrækning og fastholdelse af mennesker kræver et fælles nordjysk projekt.
For det andet skal forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsmarked styrkes. Hvis flere studerende skal vælge at blive i Nordjylland efter endt uddannelse, kræver det tidligere kontakt til virksomheder, praktikforløb og karrieremuligheder i landsdelen. Det er et tab, vi ikke har råd til.
For det tredje skal vi holde op med at betragte lokale fællesskaber som en luksus. Skoler, kulturhuse, idrætsforeninger og lokale mødesteder er ikke pynt på samfundet. De er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor mennesker vælger at blive. Eller flytte hertil.
Det store spørgsmål er ikke, om Nordjylland eksisterer om 20 år.
Det gør landsdelen naturligvis.
Spørgsmålet er, om vi vil være en landsdel, der aktivt investerede i sin attraktivitet, mens vi havde muligheden.
Eller en landsdel, der fortsatte med at diskutere symptomerne hver for sig og først for sent erkendte, at de alle udsprang af den samme udfordring.
Kampen om mennesker er allerede i gang.
Spørgsmålet er, om vi er villige til at kæmpe den.
Stefan Buur Hansen er ansvarshavende chefredaktør for Det Nordjyske Mediehus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.