Aalborg

4000 madfolk mødes til messe

Aha-oplevelser skal give bedre mad i restauranter og køkkener

Igen i år er der Cateringmesse i Gigantium. Arkivfoto: Michael Koch
Igen i år er der Cateringmesse i Gigantium. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:44

AALBORG: Et nyt inspirationsområde og masser af nyheder inden for fødevarebranchen er i fokus, når der i dag er Cateringmesse Nord i Gigantium i Aalborg.

Nordens største fødevaremesse får besøg af 4000 fagfolk, der alle er sultne efter inspiration. Og ifølge arrangørerne vil de opleve et sandt bombardement af kulinariske sanseoplevelser, når 125 store og små fødevareproducenter fremviser nyheder og lader gæsterne smage sig igennem deres udvalg.

- Hver gang vi inspirerer en kok til at tænke nyt, så kan det være til glæde for potentielt flere hundrede gæster eller kunder ude i restauranterne eller kantinerne. Vi håber med denne messe at kunne give de besøgende en masse spændende aha-oplevelser, som de kan tage med hjem til deres egne køkkener og bygge videre på, siger Anders Bo Andersen, salgschef ved AB Catering Aalborg, der sammen med BC Catering står for messen.

Messen er eksklusiv for professionelle kokke, økonomaer og andre med daglig gang i et køkken.

Økologi er stadig på vej frem, og i år vil messedeltagerne opleve et nyt inspirationsområde, hvor de kan diskutere og afprøve tidens trends og tendenser.

Messen foregår på onsdag den 10. februar, og der er kun adgang for køkkenprofessionelle.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden