450 deltagere i cykelløb
Stor interesse for Jyske Ås Motionscykelløb, der byder på kuperede ruter
DRONNINGLUND: Det var et flot syn, da cykelryttere i farvestrålende tøj og i dejligt solrigt vejr søndag formiddag gjorde sig klar til at kaste sig ud på de kuperede ruter i det østvendsysselske terræn med start fra Dronninglund Gymnasium.
Løbsleder Frank Johansen sendte deltagerne ud på ruterne, og hen mod løbets slutning kunne han konstatere, at det løb op i 450 deltagere på løbets i alt fem distancer.
- Det er rigtigt, rigtigt flot. Det er flere end sidste år, og vi har en rigtig god fordeling. De lange ruter er rigtigt godt besøgt, og vi havde nogle børnehold med på de helt korte ruter, hvor forældre tager deres børn med, fortalte han.
Anne Sommer Jensen og Lone Skovgaard var blandt deltagerne og skulle ud på 50 kilometer og har deltaget i nogle løb sammen. De kører sammen og nyder det.
- Det er det der med, at man skal sætte dig op til løbet og træne, forklarede Anne Sommer Jensen inden løbets start.
- Og bagefter, at man har præsteret noget, uddybede Lone Skovgaard.
Deltagerne kommer mange steder fra hovedsageligt i det nordjyske, bla. Hjørring, Frederikshavn, Aalborg og Hobro. Det var også mange deltagere fra Dronninglund Motionscykelklub, der i skarp konkurrence vandt pokalen for at stille med flest deltagere.
Det er Lions Club i Dronninglund, der står bag løbet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.