Sæby

46-årig uheldsbilist kørte alt for stærkt

Chaufføren, der forårsagede trafikuheldet i Sæby torsdag aften og blev kørt på traumecenteret, er tilsyneladende sluppet nådigt fra uheldet

Foto: Kurt Bering
Foto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret kl. 21:33

SÆBY: En 46-årig mand fra Sæby blev bragt til traumecenteret i Aalborg efter et voldsomt trafikuheld torsdag aften i Sæby, men er tilsyneladende sluppet nådigt.

Meldingen om uheldet indløb kl. 18.09, og i alt tre ambulancer kørte til ulykkesstedet på Ålborgvej, den gamle landevej, tæt ved Kildevej.

I første omgang var der usikkerhed om den 46-åriges tilstand, men vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg oplyser kort før klokken 21, at den 46-årige i hvert fald er ved bevidsthed.

Han var kørende i en Mazda personbil, der med høj hastighed tordnede op bag i en anden bil, en noget mindre Skoda Citigo, lidt nord for broen over den gamle landevej.

Heri sad to personer, der begge slap fra sammenstødet med mindre knubs, begge dog med nakkesmerter.

Data på de to i Skodaen var kl. 21 endnu ikke indløbet til vagtchefen.

Ifølge Poul Badsberg ramte den 46-åriges bil et autoværn inden kollisionen, og politiet slutter derfor, at farten må have været endog meget høj.

Der er hastighedsbegrænsning på 60 km/t på den pågældende strækning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden