47 år - og ingen rust
Særlig autocamper med kun 33.000 km på tælleren kan ses på campingmessen i Aalborg
AALBORG: På 47 år har den kun gået 33.000 kilometer, og rust er der ingen af.
Campingmessen i Aalborg Kongres & Kultur Center har fået mulighed for at vise et meget holdbart eksemplar af en autocamper. Det er rød VW Type 2 - et folkevognsrugbrød - som er den sidste årgang med to forruder.
Thomas Risgaard, der ejer vognen, vil være at finde på messen og kan fortælle mere om sit røde vidunder.
Da han købte bilen i 1998 havde den kun kørt 9.000 kilometer og havde stået på en tysk brandstation som ekstra slangevogn. Den røde farve er den originalfarven, og den aldrig har været malet og har aldrig haft skader eller rustangreb.
Minibussen er dag indrettet med seng og må køre med personer i varerummet. Den længste tur VW’en har været på er til Belgien til et træf kun for gamle luftkølede VW-vogne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.