Morsø

5462 besøgte Morsø Kunstforening i 2014

Den lokale kunstforening fik flot overskud sidste år

Formanden for Morsø Kunstforening, Vibeke Sørensen, kunne på generalforsamlingen mandag aften glæde sig over et godt år med velbesøgte udstillinger. Her ses hun ved Kirsten Kleins billeder fra udstillingen med Knud Sørensens samarbejde med forskellige billedkunstnere. Arkivfoto: Bo Lehm
Formanden for Morsø Kunstforening, Vibeke Sørensen, kunne på generalforsamlingen mandag aften glæde sig over et godt år med velbesøgte udstillinger. Her ses hun ved Kirsten Kleins billeder fra udstillingen med Knud Sørensens samarbejde med forskellige billedkunstnere. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS: 2014 blev både kunstnerisk og økonomiske et rigtig godt år for Morsø Kunstforening.

På den årlige generalforsamling for nylig kunne formanden Vibeke Sørensen oplyse, at foreningens udstillinger i lokalerne på Holmen i Nykøbing i alt blev besøgt af 5462 personer. Der har både været højskolegrupper, institutioner, erhvervsgrupper, fødselsdagsselskaber og personalegrupper på besøg.

- Det har hver gang været en fornøjelse at vise rundt og fortælle om stedet og om udstillingerne, sagde formanden og gennemgik årets udstillinger, hvoraf flere også er blevet omtalt i de landdækkende medier.

Vibeke Sørensen fremhævede desuden foreningens skoletjeneste, der har udarbejdet opgaver til skoleklasser.

- Alle udstillinger har været besøgt af klasser fra folkeskolen, fortalte hun.

I andre egne af landet sygner de lokale kunstforeninger hen.

- Mange kunstforeninger er bukket under, fordi kommunerne i højere og højere grad er gået ind over kulturområdet og har ansat professionelle kulturmedarbejdere i administrationen. Vi skylder Morsø Kommune stor tak, fordi den har vist, at den sætter pris på vores arbejde ved at sørge for at støtte os med huset her, sagde Vibeke Sørensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden