Musik

60 år

Jakob
Jakob

¤ Jakob Dalsgaard, Afdelingsleder for Kultur - og fritid i Frederikshavn Kommune, Valmuevej 18, Sæby, fylder tirsdag 60 år. Jakob Dalsgaard har arbejdet indenfor kultur og kulturudvikling i en lang årrække. Efter 10 år som lærer, musiklærer, ungdomsvejleder og udøvende musiker i og ved Silkeborg, fungerede Jakob Dalsgaard i 12 år som musikskoleleder i tidligere Sæby Kommune. Her opbyggede han en større kommunal musikskole i et tæt samarbejde med byen og kommunens musikliv, og var i en årrække formand for De Nordjyske Musikskoler. I 1999 blev Jakob Dalsgaard ansat som forvaltningsleder af kultur - og fritidsområdet i Frederikshavn Kommune. I en årrække med store lokale strukturforandringer, lykkedes det at placere kultur - og fritidsområdet som en væsentlig medspiller i områdets udvikling. I perioden byggedes i Frederikshavn markante byggerier som Det Musiske us, IscenterNord og ArenaNord. I 2004 var Frederikshavn Nordjyllands Kulturkommune og det lykkedes i 2009 at etablere et nyt regionalt Spillested i Det Musiske Hus i Frederikshavn med støtte fra Kulturministeriet. Jakob Dalsgaard var tovholder i sammenlægningsprocessen, da Sæby, Skagen og Frederikshavn Kommuner blev til en ny storkommune i 2007, og han har siden fungeret som afdelingsleder i den nye større kommune. Her er denne sommer færdiggjort Skagens nye kulturhus Kappelborg, med bibliotek, musikskole, biograf, foreningsfaciliteter og kommercielle faciliteter. Jakob Dalsgaard har i alle årene deltaget i den administrative ledelse af det Det Regionale Kulturarbejde og de seneste år deltaget i opbygningen at et udstrakt kultursamarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring Kommune. Jakob Dalsgaard har i 35 år været gift med Hanne, og sammen har de fire sønner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden