Hundborg

69-årig kvinde fortsat i livsfare

Faldt i gammel ajlebeholder under forsøg på at indfange kalv

En lægehelikopter står klar til at flyve til forulykkede kvinde til Aalborg Universitetshospital.Foto: Peter Mørk
En lægehelikopter står klar til at flyve til forulykkede kvinde til Aalborg Universitetshospital.Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

Opdateret kl. 21:03

HUNDBORG: En 69-årig kvinde er fortsat i livsfare, efter at hun onsdag eftermiddag blev fundet livsløs af sin mand.

Vagtchef Ole Vanghøj, Midt- og Vestjyllands Politi, oplyser, at parret var ude for at indfange en kalv, der var sluppet ud på parrets landejendom. Den ligger nord for Hundborg, vest for Thisted.

Nogle træpaller lå som låg på en gammel, vandfyldt ajlebeholder. Kvinden ville angiveligt tage en af disse paller og bruge den til at afskærme kalven.

- Her falder hun så i beholderen, fortæller Ole Vanghøj.

Han siger desuden, at kvindens mand gjorde alt, han kunne, for at hjælpe kvinden. Redningsmandskab, ambulance og lægehelikopter blev sendt til landejendommen, og redningsmandskabet gav kvinden førstehjælp.

Hun blev siden fløjet til Aalborg Universitetshospital. Hendes tilstand betegnes som kritisk, og det var fortsat meldingen fra Midt- og Vestjyllands Politi onsdag aften.

Gå til relaterede emner

Forsiden