70 år
¤Helmer Andreasen, Skovparken 16, Brønderslev, fylder mandag 70 år. Helmer Andreasen, der er fra Allerup, har i en årrække boet i Præstelunden i Jerslev, men bor nu i Brønderslev. Størstedelen af Helmers tid tilbringes dog i sommerhuset i Sæby, hvor han og Bodil nyder at tilbringe deres tid. Deres dør er altid åben, og de tager gæstfrit og med stor glæde imod besøg fra familie og venner. Helmer Andreasen arbejdede i mange år på Ørum Mejeri, men blev for flere år siden pensionist. Hans største interesse er sport - han følger interesseret med i næsten al slags sport, men især fodbold- og håndbold. Tidligere var Helmer selv aktiv fodboldspiller. Det seneste års tid har Helmer sammen med Bodil været en flittig gæst i fitness centret. Helmer er også glad for musik og er på plads blandt tilskuerne, når Hansi Hinterseer giver koncert. Fødselsdagen fejres med fest for familie og venner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.