91-årig klar til ny sæson
Mariager Museum åbner igen bl.a. med ny butik
MARIAGER: Mariager Museum erR klar til sin 91. sæson og åbner 15. maj med kunstudstilling, vin og gratis entre.
Personalet har været i fuld gang med at gøre huset og udstillingerne klar til åbning. Museet har til huse i den smukke gamle 1700-tals købmandsgård, og bygningens alder og status som fredet betyder, at bygningsdele ikke bare kan udskiftes efter forgodtbefindende, men at fornyelser skal ske med samme materialer og metoder, som der oprindeligt var brugt.
- Dette forår har vi således fået fornyet den hånddrejede stolpe, der støtter håndlisten til trappen til 1.salen. Stolpen er drejet som en tro kopi af den gamle, og arbejdet er udført af lærer Niels Erik Christensen i Hadsund, mens firmaet Topwood i Assens har sponseret træet, fortæller museumsinspektør Lise Andersen.
I en af stuerne var gipsloftet ved at falde ned. En murer fra Håndværksmuseet Kejsergården i Randers hjulpet os med at reparere. Loftet er lavet som gips på rørvæv, en proces, der ikke er mange, der kan udføre i dag.
At bygningen tager sig så godt ud midt i den nyudnævnte Cittaslow by, skyldes ikke mindst museumsforeningens bestyrelse, som har sørget for, at bygningen altid fremstår smukt kalket og tjæret og med røde pelargonier i vinduerne.
Ny museumsbutik
Endelig er det blevet nyindrettet en spændende museumsbutik i den gamle købmandsforretning, der også tjener som museets billetsalg. Her finder man fint traditionelt husgeråd, lokal- og kulturhistoriske bøger, Mariager-bolcher m.m.
På åbningsdagen åbnes også en udstilling i Vognporten af Anni Gamborgs kunst. Anni Gamborg er uddannet journalist, og interessen for ord fornægter sig ikke i hendes malerier, hvor titler som Hønsesalat, Kovending og Fluenet understøtter de små billedfortællinger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.