AaB

AaB-formand freder Gaarde/Wieghorst

Den sportslige ledelse skal i stedet have hjælp til at scoute de rigtige spillere

AaB-formand Torben Fristrup. Foto: Torben Hansen

AaB-formand Torben Fristrup. Foto: Torben Hansen

AALBORG:AaB’s superligamandskab i fodbold slutter sæsonen på en femteplads. Men den nyvalgte formand, Torben Fristrup, understreger, at ambitionerne rækker længere.

Vi har nok ikke været gode nok til at kommunikere, at top-6 er en økonomisk målsætning, for det betyder ikke, at vi så bare siger, at det også er sportsligt er godt nok, for det er det ikke. Vi har en ambition om, at vi skal spille med om medaljerne, og vi skal også gerne ud og spille europæisk fodbold hvert tredje-femte år, siger Torben Fristrup.

Den ambition skal indfries med klubbens nuværende sportslige ledelse, for selv om der i fankredse har været kritik af både sportsdirektør Allan Gaarde og cheftræner Morten Wieghorst, er opbakning til den duo uændret.

- Vores sportslige ledelse er, som den skal være. Vi har fuld tillid til både Allan og Morten, lyder det fra Torben Fristrup.

I stedet er der hjælp på vej. På Allan Gaardes ønskeliste har længe stået en opgradering af klubbens scoutingbemanding, og den prioritering er den nye bestyrelsesformand med på.

- Det er noget, vi har stor fokus på. Allan kan kun være ét sted ad gangen, og vi bliver nødt til at finde en måde at hjælpe ham på, så vi har mulighed for at lave en ordentlig research på de spillere, der måske skal spille for os, siger Torben Fristrup.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst