AaB er tæt på at udleje Safranko
Den slovakiske angriber er på vej til udlandet
Opdateret 07. august 2018 kl. 21:13
FODBOLD: Søndag var 23-årige Pavol Safranko ikke til AaB-træning på Hornevej. Senere på dagen blev truppen til mandagens kamp mod Vendsyssel også offentliggjort uden angriberens navn blandt spillerne.
Det skyldes, at slovakiske Pavol Safranko er på vej ud på et lejeophold. Det bekræfter sportsdirektør Allan Gaarde.
- Vi er i dialog med en udenlandsk klub om en potentiel udlejning. Det er ikke afklaret endnu, men det er en mulighed, siger han.
Det betyder dog ikke, at en ny angriber er klar til at blive præsenteret i AaB meget snart.
- Vi er forholdsvis langt i den proces, men det er ikke det samme som at sige, at tingene lykkes. Om Pavol er her eller ej, har det hele tiden været planen, at vi skal styrke os offensivt, siger Allan Gaarde.
Pavol Safranko skiftede til AaB fra slovakiske Dunajska Streda for et år siden. Siden har angriberen scoret to mål i 30 superligakampe for nordjyderne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.