Safranko til skotsk fodbold
Ifølge flere tweets og slovakisk hjemmeside er AaB-angriberen udlejet til Dundee United
Opdateret kl. 14:37
FODBOLD: Den slovakiske angriber i AaB Pavol Safranko er angiveligt på vej til skotsk fodbold.
Flere udmeldinger fra fans på twitter har også mere end antydet, at Dundee United er Safrankos kommende klub.
Safranko var heller ikke med for AaB i mandagens lokalopgør mod Vendsyssel FF.
Forbindelsen til den skotske klub skulle angiveligt være opstået, fordi den ungarnske træner László Csaba tidligere har trænet Pavol Safranko i den slovakiske klub Dunajska Streda.
Csaba er nu træner for netop Dundee United.
AaBs sportsdirektør Allan Gaarde har tidligere overfor NORDJYSKE Medier bekræftet, at en lejeaftale med en udenlandsk klub var tæt på at komme på plads.
Dundee Unitede spiller i The Championship, der er den næstbedste skotske række.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.