AaB

AaB forfremmer talenter

To talenter rykker fuldtid op i superligatruppen

Marco Ramkilde bliver nu en del af superligatruppen i AaB på fuldtid. Han har allerede fået superligadebut for aalborgenserne. Arkivfoto: Lars Pauli
Marco Ramkilde bliver nu en del af superligatruppen i AaB på fuldtid. Han har allerede fået superligadebut for aalborgenserne. Arkivfoto: Lars Pauli

AAB: Sidste sommer rykkede AaB seks talenter op i superligatruppen. Nu er det igen den tid på året, hvor de bedste ungdomsspillere får at vide, om de er med i fremtidsplanerne for Nordjyllands bedste fodboldhold. AaB har netop meldt ud, at Marco Ramkilde og Nikolaj Lyngø fra den kommende sæson bliver en fast del af førsteholdstruppen.

Det har i et stykke tid været en kendsgerning, at U-19 landsholdsangriberen Marco Ramkilde, som har fået sine første fem kampe for AaB i førsteholdsregi, bliver en del af superligatruppen. Nu får han så selskab af midterforsvareren Nikolaj Lyngø.

Marco Ramkilde og Nikolaj Lyngø indgår i truppen på fuld tid, mens Mathias Andersen i første omgang skal veksle mellem superligatruppen og det bedste ungdomshold i AaB, ligaholdet for U-19 spillere.

- Vores talentarbejde vil altid være af høj prioritet, og derfor er det glædeligt, at vi igen kan profitere af dygtigt talentarbejde i både AaB og i vores 111 samarbejdsklubber, så unge spillere fortsat kan få chancen i vores superligatrup, siger Allan AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde, i en pressemeddelelse.

Ramkilde og Lyngø har begge kontrakter, som løber i to år, mens Mathias Andersens kontrakt løber i et år.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden