AaB håber på Jönsson
Kontakten med den svenske angriber er stadig i gang
AALBORG: Svenske Rasmus Jönsson viste sig i sine skadefrie perioder som en af de allerbedste spillere i Superligaen, da han i den seneste sæson var udlejet fra Wolfsburg til AaB. I AaB var man glade for den alsidige, offensive svensker, og svenskeren blev mindst lige så glad for både klubben og byen.
Og derfor er parterne stadig interesserede i en aftale for denne sæson.
Rasmus Jönsson har i en årrække døjet med lyskeproblemer og har derfor gennemgået en operation denne sommer, der betyder, at der stadig går et stykke tid, før han igen er kampklar. Omvendt er der heller ikke tvivl om, at en skadesfri Jönsson vil være en forstærkning på ethvert hold i Superligaen.
-Vi snakker frem og tilbage, og det er en forhandling, vi meget gerne vil lukke. Vi er interesserede, og det er han også. Men der er jo tre parter i den forhandling, skal man huske på. Samtidig er der jo også et godt stykke tid til, han kan spille igen. Og ellers mener vi så småt, at vi er ved at være i mål i dette transfervindue, siger sportschef Allan Gaarde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.