Sport

AaB legede sig i kvartfinalen

Superligasejren over Silkeborg blev fulgt op af endnu mere overbevisende pokalgevinst

Rasmus Thellufsen scorede hele fire gange i AaB’s storsejr over Silkeborg. Foto: Henrik Louis
Rasmus Thellufsen scorede hele fire gange i AaB’s storsejr over Silkeborg. Foto: Henrik Louis Henrik Louis

Opdateret kl. 22:58

AALBORG: I den forgangne weekend vandt AaB 3-0 over Silkeborg i Alka Superligaen på et hattrick af Jakub Sylvestr. Torsdag blev kunststykket mere end gentaget i DBU Pokalen. Rasmus Thellufsen blev firemålsskytte i en knusende 5-0-sejr.

Det 20-årige AaB-talent formåede ovenikøbet at score med både begge ben og hovedet undervejs - præcis som Sylvestr gjorde i søndags. Eneste forskel var, at Rasmus Thellufsen skulle bruge to halvlege.

Efter 17 begivenhedsløse åbningsminutter på pokalkampen var det også Rasmus Thellufsen, der fik kampens første store chance i feltet, men han kiksede sin afslutning og sparkede forbi det lange hjørne.

Flot åbningstræffer

I det 25. minut kom den første scoring. Thellufsen snittede et lang bold videre til Jakub Sylvestr, der flot rundede en Silkeborg-spiller og spillede på tværs til samme Thellufsen. Han tog et køligt træk og afsluttede sikkert til 1-0.

Rasmus Thellufsen scorede hele fire gange i AaB's storsejr over Silkeborg. Foto: Henrik Louis Henrik Louis

Bare to minutter senere kom Casper Sloth alene igennem, men han brændte på Thomas Nørgaard. I stedet slog Rasmus Thellufsen til i det 37. minut. Marco Meilinger dirigerede en høj bold videre for fødderne af den unge AaB-spiller, der sikkert flugtede bolden i kassen til 2-0.

Kort inden pausen fik Silkeborg en gylden mulighed for at reducere, da Patrick Kristensen tabte bolden. Robert Skov måtte dog se sin afslutning fra tæt hold blive flot pareret af den debuterende AaB-keeper, Ivan Lucic.

Dominansen fortsatte

Anden halvleg var blot to minutter gammel, da Magnus Christensen vat tæt på at øge til 3-0. Hans hovedstød på Sloths indlæg gik dog snert forbi stolpen.

I stedet blev det tre på stribe for Rasmus Thelllufsen i det 51. minut. Würtz sendte Sloth i dybden, og hans indlæg tæt under mål blev headet ind af hattrickhelten.

Silkeborg var dog ikke færdige med at true. Jeppe Okkels sendte efter 62 minutter et flot langskud op under overliggeren, men Ivan Lucic reddede med en ny imponerende aktion. Det var den sidste krampetrækning fra gæsterne.

Rasmus Thellufsen scorede hele fire gange i AaB's storsejr over Silkeborg. Foto: Henrik Louis Henrik Louis

Indskiftede Edison Flores øgede til 4-0 i det 71. minut, da han kom stormende ved bagerste stolpe og omsatte Patrick Kristensens indlæg. 5-0-målet havde igen Patrick Kristensen som ophavsmand. Hans indlæg bagud i feltet blev sparket mod mål af Rasmus Thellufsen, men på stregen rettede en Silkeborg-spiller bolden af og snød dermed sin målmand.

Til slut var det ren legestue fra AaB’s side og Edison Flores var tæt på at øge til 6-0. Hans følte skud fra distancen prellede imidlertid af på overliggeren.

AaB er nu med i hatten, når der trækkes lod til kvartfinalerne, hvortil også Vendsyssel FF har kvalificeret sig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden