AaB og Risgård i dialog om forlængelse
Midtbaneprofilen har været en klar gevinst og stortrives i klubben
AALBORG: Efter fire års fravær har Kasper Risgård i denne sæson fået et forrygende comeback i AaB, og den 30-årige midtbanespiller forhandler nu med sportschef Allan Gaarde om en forlængelse af kontrakten, der udløber til sommer.
Begge parter holder dog kortene tæt til kroppen og nøjes med at bekræfte, at dialogen er i gang.
- Jeg er rigtig glad for at være i AaB, men ønsker ikke at tale om kontraktforhold lige nu og vil koncentrere mig fuldt ud om årets sidste vigtige opgaver, lyder det fra Kasper Risgård, der i første række retter blikket mod mandagens hjemmekamp i Superligaen.
Dårlige erfaringer med Nordsjælland
- FC Nordsjælland bliver en svær opgave. De har ganske vist ikke haft nogen stor sæson, men er på vej frem, og jeg har ikke været med til at slå dem hverken i Silkeborg eller i AaB.
Kasper Risgård må undvære sin vante midtbanemakker Rasmus Würtz, der afsoner karantæne. Ellers er AaB-truppen ved fuld styrke. Hos FC Nordsjælland er Jens Stryger Larsen spærret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.