Fodbold

AaB tabte i Brøndby

Defensive koks og brændte chancer er ikke en god cocktail

Frustrerede AaB’ere efter Teemu Pukkis mål til 1-0. AaB havde chancerne for point i Brøndby. Foto: Henrik Bo
Frustrerede AaB’ere efter Teemu Pukkis mål til 1-0. AaB havde chancerne for point i Brøndby. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 22:32

BRØNDBY: AaB er nu at finde i den nederste halvdel af Superligaen, efter det søndag blev til et nederlag på 2-1 i Brøndby. Men AaB havde chancerne inden pausen til, at det kunne blive et markant bedre resultat. Men som det er set mange gange i denne sæson efterhånden, så var den fornødne skarphed ikke til stede.

Anders K. Jacobsen var den store synder inden pausen, da han dels brændte en friløber ved at skyde lige på Hradecky efter en fremragende pasning fra AaB’s bedste på dagen, Nicolaj Thomsen.

Dels havde han lidt for travlt med at kigge på linjevogteren, da Frederik Børsting sendte en god pasning frem til ham midtvejs i halvlegen. Det betød, at han aldrig fik kontrol over bolden, og chancen løb ud i sandet.

Brøndby startede kampen bedst, men AaB kom mere og mere med. Alligevel var det hjemmeholdet, der kunne gå til pausen med en føring, da Andrew Hjulsager kort før pausefløjtet lavede et glimrende raid i venstre side. Han blev fældet, men dommeren vinkede spillet videre, og så kunne Teemu Pukki med et fladt spark ned i nærmeste hjørne sende Brøndby i front.

Efter pausen havde AaB enkelte tilløb til muligheder, men i defensiven dummede de centrale forsvarere og Nicolai Larsen sig.

Først kunne Nicolai Larsen nok have set rødt, da han tog bolden med hænder udenfor feltet, efter Thelander kiksede et indgreb.

Og dernæst var det Kenneth Emil Petersen, der forærede hjemmeholdet et mål med en alt for svag tilbagelægning, som Teemu Pukki nemt kunne opsnappe. Han afdriblede Nicolai Larsen og scorede i tomt mål.

AaB svarede dog hurtigt igen. Søren Frederiksen blev skiftet ind og 30 sekunder senere modtog han en fremragende dyb stikning fra Nicolai Thomsen og fik på en eller anden måde tacklet bolden forbi Lukas Hradecky. Kasper Risgård, der var blevet sendt på bænken efter lidt træthedstegn efter de mange kampe, blev skiftet ind og satte gang i offensiven.

Derpå startede AaB et sandt stormløb, mod Brøndbys mål, og Helenius kom i slutminutterne meget tæt på 2-2, men Brøndby fik afværget til hjørne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden