Fodbold

AaB tvunget til ændringer

Meget tyder på, at AaB må stille med to nye folk i bagkæden mod SønderjyskE

Jakob Ahlmann måtte udgå af fredagens træning på grund af smerter i sit højre knæ. Foto: Jesper Thomasen
Jakob Ahlmann måtte udgå af fredagens træning på grund af smerter i sit højre knæ. Foto: Jesper Thomasen

AALBORG: Jakob Ahlmann måtte udgå af fredagens træning på Hornevej i Aalborg Øst, hvor AaB-truppen blev testet inden lørdagens udekamp mod SønerjyskE.

Efter en lille halv time af træningen måtte backen give op på grund af smerter i sit højre knæ, og Patrick Kristensen blev udvalgt til at lukke hullet i venstresiden, da der efterfølgende blev spillet på to mål.

- Der har ikke været noget hele ugen, hvor Jakob Ahlmann har trænet fint, men vi lod ham gå ind, og så må vi teste ham i morgen, for at se om han er i stand til at spille. Han havde ikke kunnet spille, hvis det var i dag, men det opstod pludseligt, og der har ikke været nogle faresignaler, men nu må vi se, siger Kent Nielsen, der i forvejen må se bort fra karantæneramte Lasse Nielsen i midterforsvaret.

Det hul bliver med stor sandsynlighed lukket af Rasmus Thelander, der spillede ved siden af Kenneth Emil Petersen i flere øvelser ved fredagens træning.

Gå til relaterede emner

Forsiden