AaB-vikar: Ét point havde været rimeligt
Kasper Pedersen spillede stærkt mod FCM og tror stadig på bronzechancen
Opdateret kl. 07:14
AALBORG: Kasper Pedersen gjorde det fremragende som substitut for Rasmus Thelander i AaB’s forsvar, men han og superligaholdet fik ikke løn som fortjent i søndagens hjemmekamp mod FC Midtjylland. Gæsterne vandt 2-1 på et afrettet skud dybt inde i overtiden.
- Den er rigtig hårdt, når de scorer på den måde. Der var chancer i begge ender, og ét point til hvert hold havde været mest rimeligt, mente Kasper Pedersen.
- Jeg er tilfreds med vores defensive indsats, men de scorer stadig to mål, og det er jo det, der tæller, uddyber han.
Trods ét point i fire kampe - og seks point op til Brøndby på tredjepladsen - har forsvarsspilleren ikke opgivet håbet om at vinde metal i denne sæson.
- Vi skal bare komme igen og have tre point på lørdag (ude mod FC Vestsjælland), siger Kasper Pedersen.
Holdkammeraten Thomas Enevoldsen erkender dog, at den kamp nok er sidste udkald.
- Der skal selvfølgelig tre point i hus, for det flytter ikke rigtigt noget, når man ikke vinder kampe. Jeg er dog optimist, for spillet er i klar fremgang, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.