Politi

Åbent brev skaber støj

Brev til Folketingets retsudvalg beskriver statens spild af penge på politigården

Arkivfoto: Klaus Madsen
Arkivfoto: Klaus Madsen Pressefotograf Klaus Madsen

THY-MORS: Siden politireformen begyndte at sætte sine spor i Danmark i 2007 er antallet af ansatte ved politiet i Thisted og Nykøbing blevet mindre og mindre.

Nu beskriver et åbent brev til Folketingets Retsudvalg, hvordan der på sin vis kastes gode penge efter dårlige.

Da antallet af ansatte nåede ned, så der der ikke længere var behov for 2. etage på Politigården på Kronborgvej, blev alle ansatte placeret på førstesalen.

Fra centralt hold er det nemlig bestemt, at der kun må være 19 kvadratmeter per ansat uanset, hvor i Danmark politifolkene har arbejdsplads.

Men da de ledige kvadratmeter ikke kunne lejes ud, valgte styrelsen ikke at sige, at man så kunne bruge dem, men vil i stedet poste penge i en ombygning, selv om der er mange ledige kvadratmeter kontorlokaler i og omkring Thisted.

Brevet er sendt af tillidsmanden for de politiansatte i Thy og på Mors, Henrik Jensen, og det brev har åbenbart ”rokket båden en smule”.

Han siger til Thisted Dagblad, at han ikke har yderligere kommentarer til brevet.

Et andet problem med bygningen er, at den er bygget til at være politistation, så ekstra ind- og udgange er det også småt med.

Retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti bruger ordet Molbohistorie i hans opfattelse af brevets indhold, som han og de øvrige medlemmer af Retsudvalget har fået.

- Det her virker alt for bureaukratisk, siger han og forklarer, at han har stillet et spørgsmål til justitsministeren og forventer et svar om et par uger.

Han har det generelt skidt med, at han og hans politikerkolleger efterhånden har svært ved at få viden om politiets forhold fra menige betjente.

- Mange siger, at de er ”hundeangste”, siger Peter Skaarup, der synes det er prisværdigt, at de nu har fået lidt mere indsigt i, hvordan politireformen virker uden for København.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden