Sport

Aalborg Håndbold har modbevist eksperterne

Andenpladsen giver et gunstigt udgangspunkt forud for slutspillet, erkender cheftræner Jesper Jensen

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:50

AALBORG: Med onsdagens 26-18-sejr over Ribe-Esbjerg sikrede Aalborg Håndbold sig andenpladsen i grundspillet i Boxer Herreligaen.

Og det kan blive vitalt i det slutspil, der begynder i april.

- Det kan blive rigtig afgørende. Vores næste delmål er, at vi gerne vil i semifinalen, og som udgangspunkt er det sjældent, at man ikke kommer dertil, når man tager to point med over fra grundspillet, lyder det fra cheftræner Jesper Jensen.

Da han i sommer kom til som afløser for Nikolaj Jacobsen, måtte han se profiler som Mads Mensah Larsen, Jacob Bagersted og Johan Jakobsson forsvinde, og derfor er det også en smule overraskende, at aalborgenserne i grundspillet har givet konkurrenter som Team Tvis Holstebro, Bjerringbro-Silkeborg og Skjern baghjul.

- Jeg tror ikke, at der var en eneste ekspert, der før sæsonen havde os i top fire, så det er en rigtig flot præstation. Jeg er meget imponeret over spillernes tilgang. Der har været rigtig mange flotte præstationer sæsonen igennem, siger Jesper Jensen.

Cheftræneren kunne også glæde sig over, at han i onsdagens sejr kunne ane forbedringer i forhold til forårets første fem kampe, der blot har givet to sejre.

- Det var helt efter planen, at vi gik helt ned i tempo i januar. Det har måske taget lidt længere tid end forventet at finde tilbage til vores høje niveau, men jeg synes, vi er ved at være der. Vi er ved at have fundet tilbage til vores basis, så jeg synes, det ser fornuftigt ud, mener Jesper Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden