Sport

Aalborg kørte oprykkere over

Aalborg Håndbold havde ingen problemer med at besejre Lemvig-Thyborøn med 30-20

Sander Sagosen spillede en ny fin kamp, da Aalborg Håndbold besejrede Lemvig-Thyborøn. Foto: Lars Pauli
Sander Sagosen spillede en ny fin kamp, da Aalborg Håndbold besejrede Lemvig-Thyborøn. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 20:34

AALBORG: Efter en lidt svær sæsonstart har Aalborg Håndbold de seneste uger for alvor sat kursen mod toppen af mændenes bedste håndboldrække.

Det indtryk blev ikke forandret lørdag, hvor vicemestrene fik den tredje ligasejr i træk, da det hjemme i Gigantium blev til en sejr på 30-20 over Lemvig-Thyborøn.

Aalborg Håndbold var klare favoritter forud for mødet med de vestjyske oprykkere, og hjemmeholdet satte sig også på begivenhederne straks fra kampens start.

Gæsterne var med til stillingen 5-6, men derfra skruede nordjyderne bissen på. Ole Erevik var stærk i målet, og i den modsatte ende imponerede unge Sander Sagosen endnu engang. Nordmanden stod for fem scoringer i første halvleg og var stærkt medvirkende til, at hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 15-9.

Det kampbillede ændrede sig ikke efter pausen, hvor Aalborg Håndbold fortsat var overlegne mod de mere og mere modløse gæster.

Ole Erevik tog fortsat godt fra i målet, og i den anden ende havde hjemmeholdet heller ikke nævneværdige problemer med at spille sig frem til store chancer, som blev udnyttet effektivt.

Derfor skulle hjemmeholdet heller ikke anstrenge sig voldsomt for at køre to sikre point i garagen efter en sejr, der til sidst blev på overbevisende 30-20

Sander Sagosen blev topscorer for hjemmeholdet med syv fuldtræffere.

Med sejren kravler Aalborg op på en delt andenplads i Boxer Herre Ligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden