Aalborg møder svenske mestre i Aalbæk
Svenske Allingsås er på træningslejr i Vendsyssel
AALBÆK: De svenske mestre i herrehåndbold, Allingsås HK er fra 7. til 10. august i træningslejr på Aalbæk Idrætscenter.
Allingsås har en god blanding af rutinerede spillere og unge nye talenter. Holdet har blandt andet tre spillere med på det svenske U20 landshold, der så sent som fredag aften sendte de danske favoritter ud af EM-turneringen med en 25-24 sejr i semifinalen. Specielt centerspilleren Jesper Konradsson ligner en kommende europæisk topspiller.
På holdets træningslejr i Aalbæk, spiller Allingsås to træningskampe. Den første finder sted allerede torsdag klokken 17.30, hvor det er Skanderborg HK, der kommer på besøg, og lørdag 9. august klokken 15.00 er det de danske vicemestre fra Aalborg Håndbold.
Ved kampene i Aalbæk Idrætscenter opkræves der entré. Efter aftale med parterne, tilfalder entréindtægten Aalbæk Håndbold Klub, mod at den lokale klub står for det praktiske omkring kampen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.