Omikron spreder sig: Ni nye tilfælde efter Martin Jensen-koncert i Aalborg

Ændret definition fra Statens Serum Institut flytter ni mistænkelige tilfælde over i bekræftede tilfælde

Martin Jensen-koncerten er nu oppe på 10 bekræftede tilfælde af omikron corona-varianten. Arkivfoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Martin Jensen-koncerten er nu oppe på 10 bekræftede tilfælde af omikron corona-varianten. Arkivfoto Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Styrelsen for Patientsikkerhed går nu ud med en melding om, at der indtil nu er 10 påviste tilfælde af Omikron-varianten af corona efter en koncert med DJ Martin Jensen i Aalborg Kongres og Kultur Center 27. november.

Det bekræfter Styrelsen overfor Nordjyske.

Hidtil har der kun været et enkelt påvist tilfælde af omikron-varianten og ni tilfælde, hvor der har været mistanke om, at der kunne være tale om omikron-varianten.

Men Statens Serum Institut er søndag gået ud med følgende melding:

"Variant-PCR-testen er nu så sikker i sin detektering af omikron virus-varianten, at et variant-PCR påvist tilfælde regnes med som et omikron-tilfælde. Derfor opgøres de tidligere "mistænkte tilfælde" nu som påviste."

Derfor ryger de ni mistænkelige tilfælde nu over i bunken af bekræftede tilfælde, og derfor stiger antallet fra et tilfælde til 10.

Tirsdag 30. november opstod der mistanke om smitte med varianten, og onsdag blev mistanken bekræftet.

Direktør i AKKC, Nicolaj Holm, oplyste umiddelbart efter, at en person var under mistanke for at været smittet med omikron-varianten, at der var 1500-1600 stående publikummer til stede under koncerten, og at de alle havde vist et gyldigt coronapas ved indgangen til koncerten.

AKKC opfordrede også tirsdag 30. november alle, der deltog i koncerten, til at lade sig teste onsdag 1. december og fredag 3. december.

Kunne man som gæst vise sin billet fra koncerten, gav Region Nordjylland mulighed for at komme igennem til en PCR-test uden først at bestille tid.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden