3. Limfjordsforbindelse

200 cyklister demonstrerede mod Egholm-motorvej: Brug krudtet på grønne alternativer

Arrangørerne imponerede over fremmøde og satser på flere protester mod en 3. Limfjordsforbindelse de kommende måneder

Alternativet Aalborg, SF Aalborg, Trafikalt Folkeparti og Enhedslisten Aalborg afholdt søndag cykeldemonstration mod den 3. Limfjordsforbindelse.

Alternativet Aalborg, SF Aalborg, Trafikalt Folkeparti og Enhedslisten Aalborg afholdt søndag cykeldemonstration mod den 3. Limfjordsforbindelse.

AALBORG:Protesterne mod en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm i Limfjorden vokser lige så stille i styrke. Og søndag formiddag manifesterede de sig i en lang slange af cyklister, der bugtede sig gennem byen.

Starten gik ved legepladsen i Strandparken i Nørresundby, og derfra cyklede de fremmødte til Nørresundby Torv og havnepromenaden, videre over Limfjordsbroen og gennem Vestbyen ud til Egholmfærgen.

Og undervejs voksede deltagerantallet fra cirka 200 til omtrent 300 ved færgelejet, hvor der var taler og underholdning.

Et antal, der har imponeret arrangørerne bag - Alternativet Aalborg, SF Aalborg, Trafikalt Folkeparti og Enhedslisten Aalborg. Det fortæller Enhedslistens Per Clausen.

Alternativet Aalborg, SF Aalborg, Trafikalt Folkeparti og Enhedslisten Aalborg afholdt cykeldemonstration mod den 3. Limfjordsforbindelse.

Alternativet Aalborg, SF Aalborg, Trafikalt Folkeparti og Enhedslisten Aalborg afholdt cykeldemonstration mod den 3. Limfjordsforbindelse.

- Det var mere end forventet og en klar opmuntring til os om at fortsætte med flere af den slags aktiviteter den kommende tid, siger Per Clausen.

Vil have grønnere alternativer

Budskabet bag søndagens demonstration faldt i tre dele: Flere cykelstier - bedre kollektiv trafik - nej til Egholm-motorvejen. Og ifølge Per Clausen vil netop de tre dele være nok til, at en 3. Limfjordsforbindelse kan blive uaktuel.

- Vi tror ikke på, at en motorvej vest om Aalborg vil løse de trafikale problemer, vi ser både i tunnelen og på Limfjordsbroen. Og vi tror heller ikke på, at vi skal basere udviklingen af Nordjylland på en stigning i biltrafik. Derimod skal vi se på at få vendt den udvikling, siger byrådsmedlemmet.

Alternativet Aalborg, SF Aalborg, Trafikalt Folkeparti og Enhedslisten Aalborg afholdt cykeldemonstration mod den 3. Limfjordsforbindelse.

Alternativet Aalborg, SF Aalborg, Trafikalt Folkeparti og Enhedslisten Aalborg afholdt cykeldemonstration mod den 3. Limfjordsforbindelse.

- Vi har en udfordring med tæt trafik i myldretiden, og der vil vi meget hellere arbejde for at fremme delebilsordninger, at gøre den kollektive trafik bedre, gøre forholdene bedre for cyklister og se på fordeling af arbejdstid, så vi får spredt trafikken lidt bedre ud i løbet af døgnet. Det er nogle bud, der tilsammen vil kunne løse trafikpropperne, uddyber han.

Flere protester i vente

Den fælles bekymring blandt de fremmødte og arrangørerne gik på, hvad en forbindelse over Egholm vil betyde for både Aalborg og for naturen.

Ifølge Per Clausen er der ikke meget sammenhæng mellem intentionerne og handlingerne i Aalborg Kommune.

- På den ene side har vi en ambition om at være en kommune med masser af vild natur, og på den anden side har vi nu den her kamp for at få en motorvej, som vil ødelægge vigtige naturområder nord og syd for fjorden og på Egholm. Vi har en borgmester, der gerne vil føre en ambitiøs klimapolitik, men som nu altså støtter en motorvej, der både i anlægsfasen og senere i brug vil øge CO2-udslippet. Det hænger jo ikke sammen, siger Per Clausen.

Med udgangspunkt i søndagens flotte fremmøde til cykeldemonstrationen vil arrangørerne nu holde et opsamlingsmøde og se på, hvilke andre protester der skal stables på benene den kommende tid.

- Vores indtryk er, at der er et stort behov for at følge op på det her og blive ved med at vise flaget de kommende måneder, lyder den sidste kommentar fra Per Clausen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.