24-årig fængslet efter voldtægtsforsøg på toilet
Efterlysning med fotos bragte politiet på sporet af mistænkt
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:15
AALBORG: Overvågningsfotos hjalp politiet med at finde frem til en 24-årig mand, som lørdag blev varetægtsfængslet fire uger, sigtet for voldtægtsforsøg mod en 20-årige kvinde på et toilet i Aalborg.
Voldtægtsforsøget skete tidligt om morgenen 6. oktober på et toilet ved Jomfru Ane Parken ved havnen i Aalborg.
Brækkede kæben
Forinden havde gerningsmanden vist den 20-årige og hendes ven hen til toilettet, men da de kom derhen, blev pigen forsøgt voldtaget af gerningsmanden. Kvindens ven blev i den forbindelse udsat for vold og brækkede kæben, hvorefter gerningsmanden stak af.
Nordjyllands Politi valgte at offentliggøre overvågningsfotos af den mistænkte, og fredag blev en 24-årig mand anholdt i sagen.
Lørdag blev han fremstillet i et lukket grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet fire uger, sigtet for voldtægtsforsøget og volden. Han overvejer nu, om han vil kære fængslingskendelsen, oplyser Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.