Aalborg Kommune vil alligevel ikke melde sig selv efter 3F-afsløring

Borgmesteren og flere rådmænd var klar til at melde Aalborg Kommune til tilsynet, men nu har de ændret mening - i hvert fald i første omgang

Thomas Kastrup-Larsen var på scenen og byde 3F-medlemmerne velkommen til Aalborg i 2019. Senere betalte kommunen næsten en kvart million kroner for en velkomstreception for fagforeningen. <i>Arkivfoto: Joachim Rode</i>

Thomas Kastrup-Larsen var på scenen og byde 3F-medlemmerne velkommen til Aalborg i 2019. Senere betalte kommunen næsten en kvart million kroner for en velkomstreception for fagforeningen. Arkivfoto: Joachim Rode

AALBORG:Var det ulovligt, at Aalborg Kommune i 2019 betalte en kvart million kroner for en velkomstreception for fagforeningen 3F? 

Det spørgsmål var både borgmesteren og flere rådmænd klar til at lade Ankestyrelsen tage stilling til efter Nordjyskes afsløringer i sagen. 

Men efter et møde i Økonomiudvalget mandag har de i første omgang besluttet, at det i stedet er kommunens egne jurister, som skal tage stilling til sagen.

- Vi blev enige om at lade kommunens egne jurister se på det i første omgang. Vurderer de, at der er foregået noget ulovligt, så behøver vi ikke sende sagen til Ankestyrelsen, siger medlem af Økonomiudvalget, Kristoffer Hjort Storm.

Løsgængeren og den nuværende rådmand for Senior og Omsorg forklarer, at det alligevel er Aalborg Kommune som i sidste ende skal tage stilling til, hvad der skal ske, hvis det viser sig, at kommunen har ageret ulovligt.

Bunden må være nået

Rådmanden har tidligere kritiseret arrangementet, som han selv endte med at spille en hovedrolle i, og på dagens økonomiudvalgsmøde holdt han fast i den kritik.

- Jeg synes stadig, forløbet er kritisabelt på flere punkter. Det ene handler om lovligheden og det andet handler om, at vi politikere ikke blev informeret, siger han og henviser til, at beslutningen om at betale en kvart million kroner for velkomstreceptionen ikke blev drøftet politisk, men besluttet af embedsmænd i borgmesterens forvaltning.

Hvis Aalborg Kommunes jurister vurderer, at der ikke er foregået noget ulovligt, bliver det dog ikke det sidste ord i sagen, forklarer Kristoffer Hjort Storm.

- Så spørger vi Ankestyrelsen, om det er rigtigt, siger han.

Afsløringerne i 3F-sagen kommer efter en række andre afsløringer af pengeforbruget i borgmesterens forvaltning og Kristoffer Hjort Storm håber ikke, at der kommer flere lignende sager.

- Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at der kommer skeletter ud af skabet. Jeg håber, at bunden er nået, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.