Andreas Helgstrand

Andreas Helgstrands selskab sagsøgt af amerikansk ejendomsudvikler

Parterne strides om rettighederne til et område i Florida

Et amerikansk eventyr er endt i en retssag, hvor Andreas Helgstrands selskab er anklaget for ikke at overholde en aftale med en amerikansk ejendomsudvikler.
Et amerikansk eventyr er endt i en retssag, hvor Andreas Helgstrands selskab er anklaget for ikke at overholde en aftale med en amerikansk ejendomsudvikler. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 22:25

Global Equestrian Group, der er ejet Andreas Helgstrand og kapitalfonden Waterland, er raget uklar med den amerikanske ejendomsudvikler og forretningsmand Mark Bellissimo.

Det skriver hestesiden Eurodressage.

Uklarheden bunder i, at  Global Equestrian Group i 2021 købte Wellington International, af Mark Bellissimo. Selskabet ejer anlæg samt driver en række prestigefyldte hestekonkurrencer og -begivenheder i Florida.

Senere forsøgte Global Equestrian Group at udvide, men Mark Bellissimo ville ikke sælge de omkringliggende arealer til Global Equestrian Group.

I sommeren og efteråret 2023 besluttede Waterland, at Global Equestrian Group skulle skille sig af med det amerikanske foretagende.

Det mener Mark Bellissoimos advokat dog ikke er i overensstemmelse med købsaftalen, der skulle lyde på, at Global Equestrian Group skulle beholde alle rideaktiver i 5-7 år samt foretage en betydelig milliard-investering for at forbedre og udvide Wellington International.

Nu har Mark Bellissimo anlagt en retssag, ikke for at få rideaktiverne tilbage, men for at sælge til en "langsigtet spiller".

Mark Belissimos advokat mener også, at der var en aftale om, at Belissimo skulle have den første mulighed for at erhverve jord eller aktiviteter et i ethvert tilfælde af frasalg.

Ifølge anklagerne er Global Equestrian Group holdt op med at betale husleje og skylder 1,2 millioner dollars.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden