Fortsat afspærring i det centrale Aalborg - politiet efterforsker stadig
Første melding lød på brand
Opdateret kl. 13:22
Kl. 13.15 er artiklen opdateret med, at afspærringen er ophævet.
Natten til tirsdag blev beboere i Bispensgade i Aalborg vækket af en højt brag.
Politi og brandvæsen blev tilkaldt omkring kl. 02.45.
Det er dog fortsat sparsomt med oplysninger i sagen.
Meldingen lød på brand i butikken Royal Ink Aalborg.
- Vi kan ikke for nuværende sige, hvad der er årsagen til branden. Vi er til stede og har afspærret området. Vi undersøger nærmere og kan ikke sige mere, lød det fra vagtchef hos Nordjyllands Politi Lau Larsen tidligt tirsdag morgen.
Han tilføjede samtidig, at der ikke nogen tilskadekomne.
- Beboere blev vækket af et højt brag. Beboerne er kommet tilbage til lejlighederne, forklarede vagtchefen.
Royal Ink er en tatoverings- og piercingbutik, hvor Christian Nyholm Meyer er administrerende direktør ifølge sin egen facebook-side. Christian Nyholm Meyer er samtidig højtstående medlem af rockergruppen Comanches MCs afdeling i Aalborg.
Næste skridt i sagen om hændelsen i Royal Ink er at klarlægge en brandårsag.
Bispensgade var spærret fra Vesterbro til krydset ved Vesterå og Gravensgade frem til cirka kl. 13.15 tirsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.