Betjente så kvinde i vandet - så hoppede de i
Vidner ringede 112, da de så kvinde falde i Limfjorden - og betjente handlede hurtigt
Opdateret kl. 09:54
To betjente fra Nordjyllands Politi handlede lynhurtigt, da en person faldt i Limfjorden natten til onsdag.
Klokken 4.37 ringede vidner 112, da de havde set en person gå langs kajen i Nørresundby og falde i vandet.
- Der blev straks sendt redningsmandskab og politi til stedet. To af mine kolleger observerede her en person i vandet og afklædte sig støvler og udstyr. De sprang i vandet og fik bjærget personen, fortalte vagtchef ved Nordjyllands Politi Morten Axelsen ved 5.30-tiden.
Der skulle vise sig at være tale om en ældre kvinde.
- Hun blev behandlet i en ambulance på stedet, hvor det lykkedes at få puls på hende. Hun er nu til behandling på sygehuset, fortalte Morten Axelsen.
De to betjente har det fint efter den kolde men heldigvis korte tur i vandet.
- De handlede fint og handlekraftigt, roser Morten Axelsen sine to kolleger.
Episoden fandt sted ud for Havnegade 17. Det er endnu uvist, hvorfor kvinden faldt i vandet.
De nærmeste pårørende er blevet underrettet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.