Politik

Biler deler vandene - men nu vil 60 procent reducere antallet

Trafik, biler og parkeringspladser i midtbyen er ofte til debat i Aalborg - og det glæder også i forbindelse med det kommende kommunalvalg

Skal bilerne ud af bymidten? Det spørgsmål dukker med jævne mellemrum op i Aalborg Kommune, hvor det ofte deler vandene. Arkivfoto: Lars Pauli
Skal bilerne ud af bymidten? Det spørgsmål dukker med jævne mellemrum op i Aalborg Kommune, hvor det ofte deler vandene. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret 24. maj 2022 kl. 13:10

AALBORG: Er der noget, der kan dele vandene i Aalborg Kommune, er det spørgsmålet om biler og parkeringspladser i centrum. Men skal man tro de svar, Nordjyske har fået i forbindelse med den kandidattest, man i øjeblikket kan finde på mediehusets hjemmeside, er der i øjeblikket omkring 60 procent af de opstillede politikere, som er enige i, at der er brug for at få bilerne ud af midtbyen.

De største modstandere finder man ikke overraskende hos Liberal Alliance, hvor 100 procent er ”uenige” eller ”meget uenige” i udsagnet, mens der hos både Alternativet, Trafikalt Folkeparti og Veganerpartiet er 100 procent, som synes det modsatte.

Og blandt modstanderne finder man naturligvis også Enhedslisten, der ofte har talt for, at bilerne skal væk fra midtbyen til fordel for mere kollektiv traffik og bedre forhold fodgængere og cyklister.

- Hvis der skal være plads til mennesker og menneskers udfoldelser, er der ikke plads til biler alle steder. Man kan for eksempel se, hvordan Nytorv blomstrer op som plads nu, hvor der ikke er biler og busser længere. Og det er et godt eksempel på, at hvis man får nogle områder, hvor der ikke er biler, så giver det langt større muligheder for, at mennesker kan udfolde sig, siger spidskandidat Per Clausen.

Grafik:

Støj og forurening

Han mener også, der skal være mere plads til fodgængere og cyklister i bymidten, og det bliver der ikke så længe, der kører biler.

- Og så er der hele spørgsmålet om støj og forurening og andre ting, der ikke reduceres, så længe vi har biler til at køre rundt, tilføjer Per Clausen.

Han kender godt argumentet om, at alle ikke bor eller arbejder et sted, hvor de kan benytte den kommende Plusbus, og derfor skal fortsat også være plads til folk, der kommer ind til byen i bil.

- Men nu er jo masser også af pladser i parkeringshusene, så jeg synes faktisk ikke, det burde være et stort problem, siger han.

Hos Konservative er 50 procent uenige i, at bilerne skal væk fra midtbyen. Men der er alligevel også en del - nemlig 34 procent, som er neutrale eller måske lige frem enige i synspunktet.

- Vi er godt klar over, at trængslen er et problem, og vi har heller ikke noget ønske om, at overbelaste midtbyens veje i højere grad, end de er nu. Men vi har et problem med, at man ideologisk set laver en byudvikling, som gør det sværere og sværere at køre bil inde i midtbyen. For i en kommune som Aalborg - hvor Aalborg er hovedbyen - bor halvdelen af befolkningen udenfor, og da kommunen er 80 kilometer på hver led, bliver vi også nødt til at være lidt realistisk og e rimelig over for dem, som ikke har mulighed for at benytte den kollektive trafik, påpeger spidskandidat Morten Thiessen.

Alt skal ikke være gågader

Han er træt af, at trafikudvikling - for ham at se - er blevet en slags enten eller, hvor den ene part skal vinde på bekostning af den anden.

- For jeg kan ikke se, hvorfor der skal være nogen modsætning. Det skal være både og. Og så må vi jo se at finde på nogen løsninger på de problemer, som Socialdemokratrene har skabt med den urimelige byfortætning, de har presset igennem, understreger han.

Så hensynet til beboerne, folk fra oplandet - men også til erhvervslivet og handlen i midtbyen - vejer fortsat tungt for de konservative kandidater.

- Vi ønsker ikke, at det hele skal udlægges til gågader. Men lytter man til de røde partier, lyder det som om, at det tungeste køretøj - udover Plusbussen - fremover skal være en Christiania-cykel, og det er bare ikke sådan, det kommer til at fungere - og det bør man kunne sige sig selv, mener Morten Thiessen.

Venstre hører traditionelt også til blandt tilhængerne af fortsat biltrafik i midtbyen, og derfor

- Udfordringen ligger jo i, at man er ved at ekskludere bilerne fra Aalborg midtby, og det gør man ved at gøre det mere og mere vanskeligt for dem at komme gennem byen. Og det har jo også noget at gøre med Plusbussen og etableringen af den, hvor man går ind og ensretter nogle strækninger og spærrer nogle mindre veje af. For så er der lige pludselig er der en masse veje, hvor man ikke længere kan svinge til enten den ene eller den anden side, og så presses trafikken ud i nogle smalle passager, hvor der opstår kø, forklarer spidskandidat Jan Nymark Thaysen.

mlægninger, gravearbejde og etablering af særlige baner til den ny Plusbus har ikke gjort livet nemmere for beboere og andre bilister med ærinde i midtbyen. Arkivfoto: Claus Søndberg

Et træls kryds

Han nævner blandt andet krydset mellem Jernbanegade og Prinsensgade, som et af de steder, hvor der ofte opstår problemer, selvom det er blevet bygget om for nylig.

- Det rigtigt synd, at det, at man etablerer Plusbussen, skal ske bekostning af fremkommeligheden for bilerne. For det man opnår oplever nu, er selvskabte problemer, hvor man gør det sværere og sværere at være bilist i Aalborg, pointerer han

- Og så har vi også samtidig også nogle beboere, som er kede af at få en større omvej hjem, og nogle erhvervsdrivende, som fortæller om kunder, der fravælger midtbyen, fordi det er tiltagende besværligt. tilføjer han.

Hos Socialdemokraterne er 73 procent af kandidaterne tilhængere af færre biler i midtbyen, men der er dog også 23 procent, som er neutrale, og 4,5 procent som er ”meget uenige”

- De steder, hvor vi med fordel kan begrænse biltrafikken uden at forhindre adgangen til midtbyen, synes jeg, vi skal gøre det, siger borgmester og spidskandidat for Socialdemokratiet Thomas Kastrup- Larsen.

Han nævner Budolfi Plads og det netop genindviede Nytorv som gode eksempler på pladser, hvor kommunen har prioriteret åbne byrum over trafik.

- Vi skal jo have en by, som er lækker at være i, og hvor det hele ikke er domineret af trafik. Men jeg synes også, det er vigtigt, at man kan komme ind til byen med sin bil , så det er altid en balancegang , tilføjer han.

Ifølge Kastrup-Larsen går trenden derfor mod flere pladser og byrum uden biler. Men butikkerne, folk fra oplandet og folk, der bor i centrum, skal der også tages hensyn til.

- Det svære er at få alle de her ting til at gå op i en højere enhed. Og derfor skal vi også tænke os godt om og tage nogle gode åbne debatter med folk, der bor i byen, så vi ved, hvilke behov de har, så vi kan lande nogle gode løsninger i forhold til det, understreger han.

Vil du vide mere om, hvilke holdninger de enkelte kandidater fra de forskellige partier har, er det muligt at klikke sig ind på deres individuelle svar via kandidattesten på Nordjyske.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden