Aalborg

Blæsevejr: Stillads væltede i Aalborg

Uheld ved plejehjem søndag middag

De væltede stilladsdele i plejehjemmets have. Privatfoto
De væltede stilladsdele i plejehjemmets have. Privatfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:18

AALBORG: Det kraftige blæsevejr i Nordjylland førte til, at dele af et stillads væltede ned i haven ved plejehjemmet Otiumgården på Otiumvej i Aalborg-bydelen Hasseris.

Plejehjemmets facade er ved at blive renoveret, men i weekenden var to dele af et stillads blevet stillet væk fra bygningen og ud i plejehjemmets have. De var stillet sådan, at de kun ville vælte ned i haven, hvis det skulle gå galt i den kraftige blæst.

Og det var netop, hvad der skete søndag. De to mobile stilladsdele væltede oven i hinanden, så det nærmest lignede et mikadospil med jernstænger.

Ingen kom noget til.

Gå til relaterede emner

Forsiden