Udrykning: Røg set fra flere etager
Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt, efter nogen havde set røg fra en etageejendom i Nørresundby
Opdateret kl. 10:53
Nordjyllands Beredskab kørte torsdag formiddag med udrykning til en brand i Arkildsdal i Nørresundby.
Nogen havde set røg fra flere etager i en etageejendom og havde endda iværksat evakuering af beboerne i bygningen.
Nordjyllands Beredskab mødte talstærkt op og fandt frem til, at røgen kom fra en lukket altan.
Her var der gået ild i et askebæger, og ilden havde spredt sig til den stol, som askebægeret stod på.
Beboeren i lejligheden lå og sov.
Det fortæller indsatsleder Frank Winther.
- Det kunne være blevet dramatisk, men vi nåede at få ham op i tide og få slukket branden.
Beredskabet kunne derfor relativt hurtigt pakke sammen og køre tilbage mod brandstationen.
Beboeren blev kørt på sygehuset for at blive undersøgt for mulig røgforgiftning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.