Corona-nedlukning markeres med stort lysshow
Skal symbolisere fællesskab i krisetid, oplyser Aalborg-borgmester
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:27
AALBORG: På torsdag 11. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for første gang i forbindelse med covid-19-pandemien.
For at markere den indsats, borgerne har ydet i forhold til at overholde restriktionerne - med alt hvad det har medført - vil Aalborg Kommune og firmaet Profox arrangere et lysshow hen over Limfjorden.
En lyssætning fra kl. 19 til 23 fra 11. til 14. marts. Lyssætningen kører i et loop af seks minutters varighed, hvorefter det gentages.
- Begivenheden symboliserer det fællesskab, som har hjulpet os under denne krise. Ved at lave det over fire aftener, og på en måde, hvor man kan se det fra mange store områder på havnefronten, sikrer vi os, at folk kan undgå at stå tæt. Vi har brug for noget at være fælles om, udtaler borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i en pressemeddelelse fra Aalborg Kommune.
Aalborg har før oplevet lignende lysshow.
- I forbindelse med 75-året for befrielsen lavede vi en lyssætning på Aalborg Tårnet. Vi havde lyst til at lave et nyt projekt på årsdagen for nedlukningen, og vi fik idéen til at lave en bro af lys over Limfjorden. Broen er et symbol på det, der skaber forbindelse mellem mennesker, tilføjer direktør Mikkel Rodkjær fra Profox i pressemeddelelsen.
Her kan du se, hvor lyssætningen opsættes:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.