Direktør: Vi blev presset af kommune til at give seks millioner til aftale
Bygherrer har følt sig tvunget til at indgå udbygningsaftaler med Aalborg Kommune og betale millionbeløb, viser mails. Rådmand slår fast, at man ikke skal fælde nogen dom, før advokatundersøgelse er færdig
AALBORG: Før den uvildige advokatundersøgelse af lovligheden af Aalborgs Kommunes brug af udbygningsaftaler overhovedet er færdiggjort, begynder der at florere dokumenter i sagen. Eksempelvis har viceborgmester Kristoffer Hjort Storm (DF) delt to dokumenter fra to selskaber, der mener, at de er blevet tvunget til at acceptere og betale til udbygningsaftaler.
En udbygningsaftale er en frivillig aftale mellem kommunen og private grundejere om “finansieringen af fysiske infrastrukturanlæg i forbindelse med en byudvikling, og som er omfattet af planlovens paragraf 21b. En sådan aftale kan kun komme i stand på opfordring fra grundejeren og altså ikke kommunen.
Af en mail dateret 29. september i år fra TN Udvikling, der bygger Åhuset på Godsbanearealet, til advokatfirmaet Horten, der står for advokatundersøgelsen i Aalborg, fremgår det, at TN Udvikling er ”blevet tvunget til at deltage i en udbygningsaftale vedr. etablering af et å-forløb på Godsbanen”. En udgift på cirka seks mio. kr. Desuden skriver selskabet, at ”Aalborg Kommune lod os under dialogen forstå, at hvis ikke pengene til åen blev tilvejebragt, ville dette betyde en yderligere forsinkelse af vores i forvejen meget forsinkede lokalplan samt en forsinkelse af åens etablering og dermed en forsinkelse af færdiggørelsen af det samlede godsbaneareal”.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.