DMI advarer om vindstød af orkanstyrke i Nordjylland
Nordjyllands Politi opfordrer til, at man passer på i trafikken
Opdateret kl. 10:32
Danmarks Meteorologiske Institut har fredag morgen udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke i Nordjylland.
Varslet gælder den nordvestlige del af Jylland og gælder blandt andet de nordjyske kommuner Thisted, Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland og Hjørring.
Varslet gælder fra klokken 14 til klokken 21 fredag aften.
Varslet er et "Kategori 1"-varsel på en skala ud af tre, og lyder på "Voldsomt vejr".
Det betyder, at du skal være særligt opmærksom, da vejret kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter, skriver DMI.
- Hvis man bor i den nordlige og vestlige del af Jylland, er det en god at idé at få tøjret trampoliner og andre løse genstande i haven, inden et blæsevejr for alvor får fat i løbet af fredagen, der siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen.
DMI forventer i Nordjylland stormende kuling fra sydvest, med vindstød af orkanstyrke - der er 33 m/s eller over.
Det har blandt andet fået Nordjyllands Politi til at opfordre til, at folk passer på i trafikken.
Samtidig med varslet om vindstød af orkanstyrke har DMI udsendt et varsel om forhøjet vandstand langs Vestkysten - fra indsejlingen til Limfjorden og til syd for Vadehavet.
Varsel for forhøjet vandstand gældende fredag mellem klokken 15 og klokken 20.
Vadehavet forventes, at være 2,5-3,0 meter over daglig vande, mens der langs Vestkysten ventes 1,8-2,1 meter over daglig vande.
Det voldsomme vejr skyldes et kraftigt sensommerlavtryk, som de engelske meteorologer har døbt Lilian.
- Lavtrykket ligger over Storbritannien og bevæger sig mod øst og ventes at nå Nordsøen til formiddag. På sydsiden af lavtrykket blæser det op, og i løbet af i dag kan vindstyrkerne ude over Nordsøen nå op på stormstyrke med meget kraftige vindstød. Det kraftige vindfelt bevæger sig ind over især den nordvestlige del af Danmark og kan lokalt give stormende kuling med vindstød op til orkanstyrke, skriver meteorolog hos DMI Marielle Fournier i varslet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.