Vi trues af livsfarlige droner - Anders med til at finde løsning

Selv små legetøjsdroner kan være livsfarlige - nu skal ny teknik opspore dem

AAU-studerende Anders Malthe Westerkam forsker i ny radartype, der bedre kan spore droner ved lufthavne. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

AAU-studerende Anders Malthe Westerkam forsker i ny radartype, der bedre kan spore droner ved lufthavne. Foto: Kim Dahl Hansen

NORDJYLLAND:Et passagerfly gør klar til at lande i Aalborg Lufthavn.

Samtidig summer en drone rundt i 140 meters højde omkring syv kilometer fra lufthavnen.

Trods afstanden udgør dronen en fare for flyet, som derfor får besked på at udsætte landingen. Efter nogle minutter er dronen forsvundet fra sikkerhedszonen omkring lufthavnen, og flyet får derefter tilladelse til at lande.

Livsfarlige droner

Episoden fra 19. august er langtfra enestående, hverken i Aalborg eller andre lufthavne. 

Kontroltårnet i Aalborg Lufthavn opdager flere ulovlige droner i sikkerhedszonen. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Kontroltårnet i Aalborg Lufthavn opdager flere ulovlige droner i sikkerhedszonen. Foto: Lars Pauli

Alene i år har der indtil nu været 21 tilfælde af ulovlige droneflyvninger i sikkerhedszonen omkring Aalborg Lufthavn - omtrent dobbelt så mange episoder som i hele 2021.

Risikoen for, at passagerfly rammer droner, stiger i takt med salget af netop droner. Selv de mindste af dem -  billige droner, der egentlig er legetøj - kan være farlige for flytrafikken.

Hvis fly rammer en drone, kan det i værste fald koste liv

En drone på under et kilo kan smadre vingen på et fly i høj fart eller knuse vinduet i flyets cockpit, og det kan få katastrofale følger. 

Ulovlig flyvning

Informationskampagner, der skal vejlede borgere om reglerne for droneflyvning, er ikke nok.

Der skal mere til - mere højteknologi, og her kan forskning på Aalborg Universitet bidrage til løsningen.

Der er ingen store radarer på Anders Westerkams kontor. Forskningen foregår foran pc-skærmen. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Der er ingen store radarer på Anders Westerkams kontor. Forskningen foregår foran pc-skærmen. Foto: Kim Dahl Hansen

På et kontor på universitetet sidder den 25-årige ph.d-studerende Anders Westerkam foran en computerskærm. På hans bord ligger papirer med matematiske formler og udregninger.

Umiddelbart er det svært at se, at man herfra kan sætte en stopper for livsfarlige flyvninger med droner nær lufthavne.

Men netop her forsøger Anders i samarbejde med andre at finde en del af løsningen på det voksende drone-problem.

Han forsker i ny radar-teknologi, så det bliver lettere at opspore selv små droner og følge dem nøje.

- Så man hurtigt kan reagere på truslen fra dronen, siger Anders Westerkam.

Lille og livsfarlig

Selv om en lille, billig legetøjsdrone kan se uskyldig ud, kan den være livsfarlig, hvis et fly støder ind i den.

Og mens fly er lette at se på en radar - fly er store og lavet af metal - kan det være langt sværere at spotte de små droner.

- Det er meget små objekter lavet af "forkert materiale", ofte plast, påpeger Anders Westerkam.

Anders Westerkam med en velvoksen drone. De findes også i langt mindre udgaver, og selv bittesmå droner kan være livsfarlige for piloter og passagerer i fly. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Anders Westerkam med en velvoksen drone. De findes også i langt mindre udgaver, og selv bittesmå droner kan være livsfarlige for piloter og passagerer i fly. Foto: Kim Dahl Hansen

Derfor stilles ekstra krav til radarudstyr, der skal opdage droner. Og her forskes intenst, for drone-teknologien udvikler sig med stor hast - og det gælder lige fra små legetøjsdroner til de superavancerede, der bruges militært.

Radarens hjerne

Anders Westerkam sidder ikke med stort radarudstyr på sit kontor på universitetet. Han forsker i udviklingen af radarsystemets "hjerne" - computeranalyse af de signaler, radaren modtager.

Målet er en endnu mere finmasket overvågning af flyvende objekter omkring en lufthavn, så selv de mindste droner opdages hurtigere og kan følges nøje. Det er også planen, at drone-typen skal kunne identificeres ud fra analyse af data fra radaren.

Forskningen sker i samarbejde med DTU/Danmarks Tekniske Universitet og den danske virksomhed Terma, som blandt andet udvikler avancerede radarsystemer til skibe. 

Pirat-angreb

Forskningen i de nye, forbedrede radarsystemer kan både bruges militært og til civile formål.

Som hurtig opsporing af droner nær lufthavne, men teknologien kan måske også anvendes på fragtskibe i piratfyldte farvande. Med mere avanceret radarudstyr vil besætningen på skibene hurtigere kunne opdage selv små speedbåde, der nærmer sig.

Radarsystemet skal også bruges i selvkørende biler som her. <i>Arkivfoto: Caitlin O'hara/Reuters/Ritzau Scanpix</i>

Radarsystemet skal også bruges i selvkørende biler som her. Arkivfoto: Caitlin O'hara/Reuters/Ritzau Scanpix

Og så skal den avancerede radarteknologi benyttes i selvkørende biler, når der elektronisk skal holdes øje med andre biler og objekter i nærheden.

Anders Westerkam har tidligere forsket i nanoteknologi og udvikling af antenner til det kommende 6G-mobilnet. For ham er det en kæmpe udfordring at være med til at udvikle fremtidens radarsystemer.

Det er vigtigt for ham at kunne se, hvad forskningen kan bruges til i virkeligheden.

Våbenkapløb om droner

Anders Westerkam er bestemt ikke den eneste, der forsker i fremtidens radarsystemer, og hvordan man opdager droner.

Den forskning foregår på højtryk, både herhjemme og i udlandet.

Radaren får jævnligt spottet droner i nærheden af Aalborg Lufthavn <i>Foto: Lars Pauli</i>

Radaren får jævnligt spottet droner i nærheden af Aalborg Lufthavn Foto: Lars Pauli

- Der foregår et våbenkapløb, både på drone-udviklingen og "drone-counter-udviklingen". Det er i en rivende udvikling, siger major og presseofficer Morten Valentin Jensen fra Flyvestation Aalborg, som deler landingsbane med Aalborg Lufthavn.

Netop fordi det er en militær flyvestation, har de i forvejen et avanceret radarsystem, der kan opdage også mindre droner i sikkerhedszonen på otte kilometer omkring lufthavnen.

Reglerne for droneflyvninger

  • Hvis du har et dronetegn, så må du ikke flyve tættere på en militær flyvestation end otte kilometer fra flyvestationens startbane.
  • Hvis du har et kvalifikationsbevis - et dronebevis - må du flyve indtil to kilometer fra flyvestationens startbane, men i en maximal højde på 40 meter over flyvestationens startbane.
  • Står du eksempelvis på Lindholm Høje, der er 41 meter høj, må du faktisk knap nok starte din maskine.
  • Hvis der er tale om en rent civil lufthavn - f.eks. Sindal eller Thisted - så er afstandskravet fem kilometer for folk med dronetegn og stadig to kilometer for folk med dronebevis.
  • Desuden findes en lang række regler for flyvning med droner over menneskemængder, nær offentlige veje og meget andet. God viden kan findes på hjemmesiden droneregler.dk
  • Forskellen på dronebevis og et dronetegn er, at et dronetegn tages ved en såkaldt multiple choice test på over nettet, mens et dronebevis først kan tages efter en af Trafikstyrelsen autoriseret prøve, der ender med bevis herfra.
  • På webadressen https://www.droneluftrum.dk/app/map viser et kort med røde markeringer de mange luftrum, hvor der gælder restriktioner for droneflyvninger.

Uvidenhed kan koste dyrt

Presseofficeren konstaterer, at antallet af ulovlige flyvninger med droner nær lufthavnen vokser, selv om myndighederne har forsøgt at gøre opmærksom på reglerne for droneflyvning.

Efter hans opfattelse skyldes de ulovlige droneflyvninger, at folk ikke har sat sig ind i reglerne.

Men det er ingen undskyldning. Man risikerer bøde og kæmpe erstatningskrav, hvis man med sin droneflyvning er skyld i, at luftrummet ved lufthavnen må lukkes i kortere eller længere tid.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.