150 rammes årligt af livstruende bakterie: Vi skylder de pårørende at lære af sagerne
Det er under al kritik, at man som patient kan risikere at skulle tigge om og insistere på, at man får hjælp, når man beder om det. Derfor er en national indsats nødvendig, skriver lederskribent
Efter en knæoperation fik 44-årige Henrik Winther stærke smerter i benet, og derfor slog han og hans kæreste, Jonna Rasmussen, flere gange alarm til sundhedsvæsenet. Årsagen til smerterne var, at hans krop var inficeret med kødædende bakterier, men det blev ikke opdaget i tide, og Henrik Winther døde - blot en uge efter operationen.
Henrik Winthers dødsfald er en af de sager, som DR tager op i dokumentarserien "De kødædende bakterier".
Dødsfaldet fandt sted tilbage i 2014, og det fik på daværende tidspunkt Region Hovedstaden til at stramme op på deres procedurer. Blandt andet blev personalet ved vagtberedskabet instrueret i, at borgere skal tilses af en læge, når der er tale om stærke, uforklarlige smerter. En instruks, som man kun kan undre sig over, er nødvendig, men fejlene blev erkendt - og der blev strammet op.
Det kom derfor bag på Jonna Rasmussen, Henrik Winthers kæreste, at erfaringerne fra det tragiske dødsfald ikke var blevet delt med resten af landet, da hun læste om Søren Christensens, Nordjyskes daværende ansvarshavende chefredaktør, død i februar 2020. En sag, som DR også tager op i dokumentarserien, og som Nordjyske indgående har skildret.
I februar 2020 blev Søren Christensen påkørt under en af sine cykelture. Ved ulykken fik han et sår på det ene knæ - og såret blev inficeret med den kødædende bakterie. Søren Christensen døde to dage efter ulykken - på trods af at Søren Christensens kone, Arina Richter, også flere gange bekymret ringede til vagtlægen, da Søren Christensen havde stærke smerter. Styrelsen for Patientklager har senere konkluderet, at der både blev begået fejl af vagtlægen og af to sygehusafdelinger, som først sent - for sent - satte gang i en operation. Samme konklusion fremgik af en afgørelse fra Patienterstatningen. Her lød det, at Søren Christensen "med overvejende sandsynlighed" kunne have overlevet, hvis han havde fået en bedre behandling.
DRs rystende dokumentarserie rejser spørgsmålet: Kunne Søren Christensen have fået en bedre behandling, hvis regionerne havde udvekslet erfaringer fra sager om kødædende bakterier? Kunne det have reddet hans liv og andre af de borgere, der ikke bor i Region Hovedstaden, og som er døde efter en infektion med en dødelig bakterie?
Det kan virke omsonst at skulle udarbejde nationale retningslinjer, som måske i bund og grund handler om, at der skal lyttes til patienterne. For det er under al kritik, at man som patient kan risikere at skulle tigge om og insistere på, at man får hjælp, når man beder om det.
Men en national indsats er tilsyneladende nødvendig, når op mod 150 personer ifølge DR hvert år bliver inficeret med kødædende bakterier - og op mod hver fjerde mister livet. Om vagtlægen skal have adgang til alle patientjournaler, eller om der skal udarbejdes fælles retningslinjer, som støtter sundhedspersonalet i at træffe beslutninger, er svært at svare på. Men der er i alt for mange tilfælde blevet reageret for sent på symptomerne for den alvorlige sygdom, hvor timer og minutter spiller en afgørende faktor. Vi skylder de pårørende at lære af disse sager på et nationalt plan. Det vil måske kunne gøres deres tab en smule mindre meningsløst.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
