Efter indtrængen i it-systemer: Universitet må udskyde eksaminer
Mistanke om cyberkriminalitet fik universitetet til at lukke helt ned for it-systemerne
Opdateret kl. 11:02
AALBORG: Aalborg Universitets it-systemer var tirsdag udsat for, hvad universitetet selv kalder "en kritisk hændelse". Det fik universitetet til at lukke ned for alle systemer for at mindske skaden.
Nu melder Aalborg Universitet, at de begynder at lukke op for systemerne igen.
- Vores systemer bliver nu lukket op et efter et, når de er blevet testet, siger chefrådgiver Bo Jeppesen fra Aalborg Universitet.
Det kan endnu ikke siges, hvornår alle systemerne er oppe igen.
Udsatte prøver og ændret adgangskoder
Mistanken om cyberkriminalitet har haft konsekvens for de studerende - især dem, der havde en eksamen enten onsdag eller torsdag denne uge. Eksaminer, der skulle afholdes disse dage, er blevet udskudt på ubestemt tid, da de har været umulige at afholde.
Udover de udsatte prøver er alle elever blevet bedt om at skifte deres adgangskode. Det skal være en kode, som den studerende aldrig har brugt før.
Aalborg Universitet kan ikke på nuværende tidspunkt se, at universitetet har mistet følsom data i form af forskning eller følsomme personoplysninger
- Vi regner med, at vi er "back to normal" nu, og så skal vi de næste par dage finde ud af, hvad der egentlig er sket, siger Bo Jeppesen fra Aalborg Universitet.
Aalborg Universitet har tilføjet ekstra overvågning til deres systemer for bedst muligt at hindre, at lignende sker igen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.