Elever kæmper med psykiske problemer, men kommunen kan ikke hjælpe

AALBORG:Den seneste tid store bevågenhed om Gravenshoved Kostskole har ramt flere tidligere elever så hårdt psykisk, at flere nu efterspørger hjælp. Det fortæller talsmand for eleverne, René Vinding Christensen.

Han fortæller om en tidligere elev, der egentlig havde gået og sagt til sig selv, det var en god skole, fordi det var sådan, de på skolen blev programmeret til, de skulle tænke og skrive hjem til forældrene.

- Det har han fastholdt efterfølgende, men pludselig blev han ud af det blå konfronteret med det her for fuld hammer. Så kunne han ikke blive ved med at benægte over for sig selv, at han også havde oplevet og set de her ting. Han blev bare nødt til at erkende, det var sådan, det var, fortæller talsmanden og fortsætter:

- Det har været så hårdt for ham, at han var parat til at søge hjælp i psykiatrien. Han var bange for, det her ville køre ham helt ned.

- For os andre på sidelinjen er det jo enormt hårdt at stå i sådan en situation, når vi ikke har et navn eller nummer at give til ham. For vi føler også, vi har et vist medansvar, fordi vi har åbnet op for det her. De takker os alle sammen for at have åbnet det her kapitel, så vi kan få det lukket på en god måde. Men nogle af deres reaktioner er virkelig også hårde, fortæller René Vinding Christensen.

Fredag var han derfor til møde med Aalborg Kommune for at finde ud af, hvilken hjælp der kan tilbydes de tidligere elever, der nu kæmper med psykiske problemer.

31 tidligere elever har i en klage til Aalborg Kommune fortalt om både fysiske og psykiske overgreb på Gravenshoved Kostskole. Kommunen har meldt sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi. Privatfoto

Regler står i vejen

Aalborg Kommune kan ikke stille særskilt hjælp til rådighed for de tidligere elever.

- I den givne situation vil man skulle henvende sig til sin egen læge. Der vil man vurdere, om man har behov for psykologsamtaler. Hvis man i den sammenhæng har det behov, og der sker en henvisning, så er der en egenbetaling, siger skoledirektør i Aalborg Kommune, Jakob Ryttersgaard, og fortsætter:

- Den egenbetaling vil man kunne søge tilskud til ifølge lovgivningen omkring aktiv socialpolitik. Sådan er rammerne for alle i samfundet og dermed også de tidligere elever.

Hvorfor kan kommunen ikke gøre noget særskilt for den her gruppe elever?

- Det handler om den lovgivning, der er hjemmel til, og hvad rammerne er i forhold til kommunens ageren.

Elevernes talsperson, der selv er uddannet jurist, er ked af rammerne ikke gør det muligt at hjælpe mere.

- I kraft af min faglige baggrund kan jeg selvfølgelig udmærket forstå det. Men som menneske og tidligere elev er jeg enormt ked af, vi ikke har mulighed for at hjælpe. For det er altså rigtig trist, når en god håndfuld på daglig basis rækker ud og siger, de virkelig har det skidt.

Ifølge skoledirektøren, Jakob Ryttersgaard, er det jura, der sætter en grænse for, hvad kommunen kan og må gøre i sagen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Civile organisationer skal hjælpe

Derfor er kommunen i samspil med elevernes koordineringsgruppe i gang med at se mod de frivillige civile organisationer, og hvordan de vil kunne hjælpe den gruppe af elever, der har behov for det.

- Der er mange med psykiske problemer, seksuelle overgreb og krænkelser i barndommen og voldsofre i det her, hvor der er mange aktører på området, som måske kunne bistå med ekspertise og kompetencer, forklarer René Vinding Christensen, der dog understreger, at det også skal cleares med politiet, der er i gang med at efterforske sagen.

- Det ville jo være givende, hvis det ellers passer i en ramme, som politiet ikke protesterer imod, og selvfølgelig også om organisationerne er gearet til at kunne byde ind på sådan noget, så de ikke pludselig bliver overvældet, fortæller talsmanden og forklarer:

- Nogle af de ting, der er blevet talt om, var, om folk kunne mødes til gruppesamtaler, - krisehjælp og lignende. Det er måske ikke det bedste for politiets efterforskning, fordi det er vigtigt for dem at have så enkeltstående og upåvirkede historier, som muligt.

Kræver tålmodighed

De tidligere elever må altså væbne sig med tålmodighed, før den koordinerende gruppe af elever og kommunen endeligt kan melde ud, hvilke organisationer, der kan hjælpe.

- Der bliver arbejdet på det på højtryk. Der er bare så mange parter involveret inklusiv politiet og selvfølgelig organisationerne. Vi bliver nødt til at få det clearet med alle inden, så vi ikke gør mere skade end gavn, forklarer René Vinding Christensen og fortæller:

- Det er rigtig svært lige nu, og det er også rigtig svært at bede folk væbne sig med tålmodighed, når det har ramt dem så hårdt, som nogle er blevet.

Sideløbende med afklaringen af mulig hjælp til eleverne arbejder kommunen også på at få etableret en uafhængig undersøgelse af sagen, fortæller skoledirektøren.

- Vi kigger også på, hvem der kan varetage den opgave for os. Hvem kan, og hvordan skal den kunne håndteres, så vi får afdækket sagen grundigt, som vi hele tiden har ønsket os. Og så skal undersøgelsen på ingen måde forstyrre politiets efterforskning.

Nordjyske har ikke kunnet konfrontere den daværende forstander Alvin Hammer med anklagerne fra eleverne, da han døde i 1997. Men vi har talt med to tidligere ansatte, der begge afviser anklagerne om overgreb.

31 elever underskrev den klage, der fik kommunen til at reagere og melde sagen til politiet. Du kan læse nogle af de alvorligste anklager i artiklen herunder.

Gravenshoved Kostskole

Skandale på kostskole: Her er elevernes grusomme beretninger

---