Skandale på kostskole: Her er elevernes grusomme beretninger

Læs uddrag af tidligere elevers beretninger fra Gravenshoved Kostskole

Gravenshoved Kostskole omkring 1990. Privatfoto

NORDJYLLAND:Aalborg Kommunes skoleforvaltning har meldt sagen til politiet, efter at de modtog en fælles klage fra 31 tidligere elever på Gravenshoved Kostskole.

Du kan læse kommentarer fra Aalborg Kommune, ansvarlige politikere og tidligere ansatte på Gravenshoved Kostskole her.

Klagen er vedlagt personlige beretninger fra 11 af de tidligere elever. Beskyldningerne mod den nordjyske kostskole beliggende i Sønderjylland er:

1. Hård disciplin

De fleste af de gamle elever fortæller, at de allerede i løbet af deres første dag på Gravenshoved opdagede, at den idylliske overflade dækkede over et kæft, trit og retning-regime.

- Min anden dag var heller ikke særlig sjov. De havde taget min ørering og mine armbånd, da jeg kom derned. Nu ville de også have at jeg skulle klippes. Jeg sagde nej! Så fløj XX (en af de ansatte, red.) på mig og tog kvælertag på mig og slæbte mig ud af værelset og smed mig på stolen, de havde stillet klar, og så blev jeg klippet. Jeg var kun 11 år, og jeg var bange, chokeret og pisseked af det. Kim Lykke Pedersen (Gravenshoved 1986-1992).

Eleverne har oplevet at "stå ret" i halve og hele dage, fordi nogen havde gjort noget forkert, f.eks. smidt en rulle toiletpapir i et wc. Børnene skulle stå ubevægelige, indtil én af dem tilstod eller sladrede. Om de sagde sandheden var, som de husker det, mindre vigtigt.

- Vi fik besked på at sætte os på den store sofa, og så sagde XX, at vi skulle sige, hvem der havde ødelagt etuiet til et kassettebånd. Vi sad der i cirka en time, før en af os elever sagde, det var ham. Han blev straffet med råb og skrig. Et par dage senere viste det sig, at det var en anden lærer, der var kommet til at ødelægge etuiet. Lars Wallem (på Gravenshoved cirka 1989-1990).

Kadaverdisciplin udfyldte hverdagen.

- Jeg havde og har dårlige knæ, men man skulle løbe hver dag. Hvis man ikke løb med, blev man nærmest slæbt med, og det gjorde sindssygt ondt i de knæ. Og så blev man kørt på psykisk: At man var svag og kun skabte sig, for at få opmærksomhed. Karina Bak-Larsen (1989-1990).

- Om morgenen, når vi skulle over på skolen, skulle vi stå udenfor døren ind til skolen i en lang række med armene ned langs siden. Vi måtte ikke stå med armene over kors, og vi skulle stå helt roligt, indtil lærerne gav os lov til gå ind, og det var uanset hvordan vejret det var. Thomas Gregersen (1990-1992).

Rutinen var den samme omkring alle måltider. Eleverne måtte ifølge beretningerne stå på rad og række, og vente på tilladelse til at gå, sætte sig, tage mad, begynde at spise, stoppe med at spise, rejse sig, rydde op og gå igen.

- I en række snakker man ikke og man kigger lige ud og står ordentligt. Stakkels dem, der ikke stod ordentligt, eller kom til at sige noget, uden at være blevet spurgt. Mie Hertzberg (1991-1993).

2. De kræsne og de fede

Mie vejede 62 kilo og var ikke overvægtig, da hun startede på Gravenshoved og blev tvunget på slankekur. Men hun smugspiste og tog på i stedet. Privatfotos

Mie Hertzberg og Thomas Gregersen fortæller begge, at de lige ud fik at vide, at de var for fede, og blev sat på smalkost.

- Vi sad omkring spisebordet og skulle have kage. Da jeg tog et stykke, sagde en af lærerinderne til mig, at jeg var overvægtig og skulle sætte det tilbage. Jeg blev meget flov over mig selv, da alle de andre elever sad og kiggede på mig. Thomas Gregersen (1990-1992).

Andre elever risikerede, at blive tvangsfodret.

- Jeg kan tydeligt huske en dreng, der var yngre end mig. Det var om morgenen og vi fik havregrød, og drengen sagde, at han ikke kunne spise mere og sagde pænt tak for mad. Han fik den besked, at her spiser man op... Drengen kastede op i sin havregrød og blev tvunget til at spise det. Jeg kan huske, at jeg blev gal og meget ked af det. Lone Hansen (cirka 1973-1974).

- ...Mens han havde hårdt fat om min nakke, tvangsfodrede han mig, og jeg kastede op og prøvede at komme fri. Endnu engang blev jeg flået og kastet rundt på værelset og ind i møblerne, og der var øllebrød og bræk alle vegne. Han fik igen smidt mig ned på stolen, og tvangsfodrede mig med øllebrød og bræk. Kim Lykke Pedersen (1986-1992).

3. Måtte ikke sige eller skrive noget negativt

Gravenshoved Kostskole. Privatfoto

Børnene fik lov at komme hjem til familien hver anden weekend, med mindre de ikke fik lov. Desuden kunne de af og til få lov til at ringe hjem, mens personalet overhørte samtalen, og hver anden uge skulle de skrive et brev til deres forældre.

- Men der sad altid en lærer og fulgte med i, hvad vi skrev, for der var ting vi ikke måtte skrive... Vi måtte ikke skrive noget negativt, og man fik nogle gange følelsen af at lærerne faktisk sad og dikterede, hvad vi skulle skrive hjem om. Thomas Gregersen (1990-1992).

- Jeg fik åbenbart sagt noget forkert, for telefonrøret blev revet af min hånd, og samtalen blev afbrudt, og jeg fik nogle slag i baghovedet med telefonrøret og blev råbt af helt op i ansigtet. Min mor indberettede det til Aalborg Kommune, og det resulterede så i at jeg fik en kæmpe skideballe over at have løjet for kommunen... Jeg talte ikke med min mor i 14 dage og kom heller ikke hjem på weekend pga. den telefonsamtale. Karina Bak-Larsen (1989-1990).

Det skete at forældre besøgte børn på skolen. Det skete også, at børnene blev kede af det, når forældrene tog afsted igen.

- Når vores forældre havde været på besøg, skulle vi gå på værelserne, da pædagogerne ikke gad se på børn, der tudede. Klaus Jørgen Steentoft.

4. Klamme kram og godnatkys

Gravenshoved Kostskole. Privatfoto

Ifølge de tidligere elever, fik de kærligheden at føle dagen lang, men også ved sengetid.

- Første gang han kom ind for at "putte" os, havde han hånden på mine lår. Følte rundt med de der kolde, klamme hænder. Det skete et par gange mere og endte med hans hånd i mine underbukser og befamling. Fem-seks gange, så stoppede det. Det er ikke før sent i livet, jeg fandt ud af, at han fandt et andet offer. Jeg følte dengang og den dag i dag skam og pinlighed. Brian Kongstad (1988).

- Man starter med at være chokeret og frustreret, og så sætter det sig fast som en knude i maven, og man kan ikke holde ud at tænke på det, men man kan ikke lade være. Man begynder at få mareridt, og man frygter dagligt, at man vil blive voldtaget af en klam, magtliderlig og ondskabsfuld stodder. Mie Hertzberg (1990-1993).

- Da jeg kom derned, var vi ude og spille rundbold og vi hyggede og jeg fik nye venner og var rigtig glad. Det var en god dag. Jeg skulle sove øverst i en tre mands køjeseng og lå helt oppe under loftet, og der var langt ned. Da vi skulle sove, kom en pædagog ind på værelset og krammede de andre godnat, og sagde, at jeg også skulle krammes. Det ville jeg ikke, og kom med en flabet bemærkning om at jeg altså ikke var bøsse, og ikke ville kramme en mand... Han flåede mig ned af sengen og ned på gulvet og satte et knæ i brystet/maven på mig, mens hans ruskede mig og skreg mig ind i hovedet, at her på Gravenshoved krammer man godnat... Jeg lagde mig op i min køje og græd. Jeg sov ikke den nat. Kim Lykke Pedersen (1986-1992).

5. Råb, skrig og tæv

Gravenshoved Kostskole. Privatfoto

Aggressiv og voldelig afstraffelse var ifølge de tidligere elevers beretninger helt normalt på kostskolen, omend nogle elever fik flere klø end andre.

- Jeg husker en dag, hvor en af mine medelever kom til at slå en prut, og det kom jeg til at grine af. Det skulle jeg aldrig have gjort. XX greb fat i mig og pressede mig op imod muren med sin albue, så jeg havde svært ved at få luft. Samtidig skreg hun mig så højt ind i mit ansigt, med sin pande presset mod min, at jeg kunne mærke hendes spyt ramme mit ansigt. Jeg var fuldstændig rædselsslagen og bange. Det eneste jeg havde gjort, var at komme til at grine af én, der havde slået en prut, beretter Lars Wallem (1989-1990).

- En anden situation er, hvor vi var på tur og kørte i bussen... XX kom ned til mig og sagde, jeg skulle sidde ordentlig på sædet. Jeg vidste ikke, hvad hun mente, og spurgte derfor, hvad hun mente med det. Hun svarede, at jeg skulle sidde ordentligt på det sæde. Jeg har aldrig fundet ud af, hvad hun mente, men lige pludselig bremser bussen hårdt op. XX, der kørte bussen, kommer over til mig og løfter mig op fra sædet i mit hår, og råber mig ind i hovedet, at jeg skal sidde ordentligt, og smider mig ned i sædet igen. Det gjorde sgu godt nok ondt i lang tid og jeg blødte også meget i hovedbunden. Thomas Gregersen (1990-1992).

- Jeg blev beskyldt for at have skidt i et tandkrus, og blev hevet derned for at gøre det rent. Det var ikke mig, der havde gjort det, men da jeg nægtede det, blev det kun værre. Der blev råbt og skreget af én plus man blev slået og trukket i håret og ørerne. Jeg blev blandt andet smidt hen af badeværelsesgulvet, så jeg ramte en radiator og slog hul i underlæben helt ind til tænderne. Men jeg måtte ikke komme til lægen. Jeg fik kun et plaster på. Klaus Jørgen Steentoft.

- Jeg tror, jeg var 12-13 år, da jeg blev opereret for forsnævring af min forhud, og min diller var pakket ind i bandage, da jeg kom tilbage på Gravenshoved. De andre spillede fodbold og XX kom og sagde, at jeg skulle være med. Jeg sagde nej tak og ville ikke sige foran alle de andre, at det var fordi jeg var lidt flov... Han hev mig rundt på hele banen, mens han råbte og skreg mig ind i hovedet. Til sidst gav han slip, og jeg gik ind på afdelingen. Mine syninger og sår var gået op og jeg blødte helt vildt. Kim Lykke Pedersen (1986-1992).

6. Voldtægt

Kim Lykke Pedersen, elev på Gravenshoved Kostskole fra 1986 til 1992. Privatfoto

Flere af de tidligere elever fortæller, at der gik rygter om seksuelt misbrug af børn på Gravenshoved. Nordjyske har været i kontakt en kvinde, der ikke magter at være med i de tidligere elevers klage og også ønsker at være anonym i Nordjyskes omtale af sagen. Men hun bekræfter, at hun blev voldtaget på Gravenshoved, og anslår, at hun blev voldtaget fem eller seks gange i alt af den samme voksne ansatte i hans hjem.

Kim Lykke Pedersen (1986-1992) fortæller i sin beretning, at han blev misbrugt af to mandlige ansatte, den ene misbrugte ham oralt, den anden voldtog ham også analt.

- Jeg husker det kun i glimt og husker, at det skulle gå stærkt. Han var nok bange for at det skulle blive opdaget. Det var klamt og jeg græd om natten og jeg hadede ham så meget for det. Han var behåret på hele kroppen som en gorilla og lugtede altid af cigar, skriver Kim i sin beretning, hvor han også fortæller om en oplevelse, der startede med en særdeles grov overhaling, og fortsatte med det, der var endnu værre:

- Jeg fik så voldsom en tur, at jeg havde rifter og skrammer over det hele, blodnæse og mine briller var blevet ødelagt. Endelig stopper han volden og siger "Bliv der!" og så forlod han kontoret. Efter nok 3-5 timer kommer han tilbage, det var blevet mørkt. Han spurgte, om jeg var sulten, og lettet over at det nu nok var overstået. Han tog mig med op i køkkenet, der var stille i hele huset, så gik ud fra at klokken var mange og alle andre var gået i seng. Tror jeg fik noget at spise, men kan ikke huske det. Men husker, at jeg tænkte, at så skulle jeg nok endelig over på min afdeling og i seng. Men han beder mig gå ned i kælderen igen, bliver fulgt helt ned for enden aller inderst, hvor der var udklædningsrum. Så sagde han bare, ”sæt dig på knæ” og jeg turde selvfølgelig ikke andet. Så lynede han ned...

Om to andre situationer skriver Kim:

- Jeg blev slæbt ned i skoven og bundet til et træ. Timer efter... måske 4-5 timer, kommer XX ned i skoven og binder mig op og der bliver sagt ”sæt dig på knæ”...

- Det gjorde ondt... Han blev ikke færdig, men stoppede det og gik. Jeg troede det var overstået, men han kom tilbage og sagde ”Vi skal prøve igen”.