Endnu et tiltrængt opgør med en syg kultur er godt i gang

Metoo-bølgen og Black Lives Matter har de seneste år taget livtag med seksuelt magtmisbrug og institutionel racisme. Nødvendige og vigtige opgør, der fremover kommer til at ændre den måde, vi omgås på, men som også ændrer vores syn på fortiden. Både den fjerne fortid, hvor blandt andre kolonimagternes helte har mistet glansen, og den nære fortid, hvor især mange kvinder har fået et rum til at fortælle om seksuelle krænkelser, der har sat sig dybe spor i deres liv, men har været underlagt en tabuisering.

Nu et er nyt opgør i gang. Det begyndte med nogle nu meget voksne mænd, der efter mange årtiers tavshed begyndte at fortælle om de uhyrligheder, der fandt sted, da de som børn i 1960'erne var anbragt på børnehjemmet Godhavn. De overgreb førte mandag til, at 28 mænd fik tilkendt en godtgørelse på 300.000 kroner fra staten.

Det seneste år har DR fortalt om rystende forhold på kostskolen Havregården, hvor der gennem en årrække var en række tilfælde af krænkelser og fysisk og psykisk vold blandt børnene. I denne sag har 18 tidligere kostskoleelever i september lagt sag an mod staten med krav om erstatning.

Og nu føjer et nyt kapitel til historien, efter at 31 nu voksne, tidligere kostskoleelever på Gravenshoved er stået frem og fortæller om voldtægt og afstraffelser, der blev begået på kostskolen indtil 1992. Børnene var anbragt på kostskolen af Aalborg Kommune, som også ejede og drev den sønderjyske kostskole sammen med Nordjyllands Amt. Nu har samme kommune meldt sagerne til politiet.

De anbragte børns hjerteskærende historier fra Godhavn, Havregården og Gravenshoved er forskellige og strækker sig over fem årtier. Men de har det til fælles, at det er nogle af samfundets allersvageste, der er blevet i bedste fald ladt i stikken og i værste fald udsat for misbrug og vold. Børn, der er blevet anbragt, fordi de havde brug for hjælp, har fået det stik modsatte. Og at der nu er tre sager, viser med al tydelighed, at der er brug for et opgør med de brådne kar inden for denne branche.

På mange gode opholdssteder og kostskoler gøres der hver dag en stor og vigtig indsats for børn, der har det svært. Men der findes helt åbenlyst opholdssteder og skoler for udsatte unge, hvor der har været en syg kultur. Derfor er det så godt, at der nu bliver kastet lys på disse tre sager, både for fortidens og fremtidens skyld.

Der er brug for selvransagelse - hvordan kunne man overse de svigt, der er foregået? Hvordan kunne fx dette medie i 1991 kalde Gravenshoved for "de besværlige børns paradis"? Hvordan kan de ansvarlige politikere fra dengang have været helt uvidende om problemerne? Det vidner om et system, hvor dem, det hele handler om, nemlig børnene, slet ikke er blevet hørt på. Før nu.

Godhavn, Havregården, Gravenshoved. Mon ikke der kommer flere navne på listen i den kommende tid?