Der har været flere tusinde af slagsen, men nu er der kun et tilbage i kalenderen - i Erhvervshusets bestyrelse - og så er der ikke flere. 

Tilbage på kontoret er der reelt kun en opgave - at aflevere telefon og iPad. Onsdag er sidste officielle arbejdsdag, og så er Thomas Kastup-Larsen færdig som borgmester.  

Du har brugt en stor del af dit liv i politik. 25 år i byrådet - heraf næsten 10 som borgmester. Har du fortrudt det valg?

- Nej, det har jeg ikke. Jeg gik ind i politik, fordi jeg ikke kunne lade være. Det har været fantastisk spændende. Det er da ikke alt, jeg har rørt ved, der er blevet en succes. Det ved jeg meget godt. Men jeg har gjort, hvad jeg kunne.  

- Bagsiden har så været de meget lange arbejdsdage. Der har været afsavn i forhold til børn og familie. Der har hele tiden været to, tre, fire sager kørende i baghovedet, og det er svært samtidig med, at man skal sidde og være nærværende derhjemme hen over middag. Mine børn synes, at jeg er en meget distræt mand. Det har heller ikke været nemt for dem altid at skulle forsvare, hvad jeg nu har gjort, siger Thomas Kastrup-Larsen, der hverken ligner eller lyder som en, der har fortrudt den beslutning, han tog i februar. 

En god del af vinterferien blev nemlig brugt på at overveje, om han ville stille op til næste valg, og efter at have lavet lister over fordele og ulemper, endte beslutningen på, at det ville han ikke.  

Hvad stod der på listen over ulemper?

- Tab af indflydelse, tab af at få lov til at arbejde for noget af det, jeg har brændt så meget for i så mange år. Jeg elsker den her kommune. Tab af netværk og tab af møder med rigtig mange spændende mennesker og få rigtig mange spændende input. Så var der også usikkerheden. Hvad jeg skulle nu?

Hvad stod der så på den anden side af stregen?

- Muligheden for at komme i gang med noget nyt.  Jeg har lavet 10 budgetforlig, og jeg kunne mærke, at jeg ikke havde samme energi på det mere. Det er hårdt at skulle ud og fortælle, at nu skal vi altså spare og effektivisere endnu engang. Og jeg havde heller ikke lyst til at skulle ud i endnu en valgkamp. 

Hårdt år 

Thomas Kastrup-Larsen har været en af de mest markante politikere nogensinde i Aalborg. Han blev valgt til byrådet i 1997, i 2007 blev han fuldtidspolitiker, og i 2013 blev han uden stridigheder eller kampvalg udnævnt til partiets borgmesterkandidat. 

2. januar 2014 lagde han et billede på Facebook af sin nye arbejdsplads. Nemlig borgmesterkontoret på Boulevarden, der også dengang var indrettet temmelig tungt med aldrende mahognimøbler.

I de første 24 år var der nærmest ingen udsving, og ingen dårlige sager.  

Aalborg er blevet en anden by end den by, der var, da han for første gang deltog i et byrådsmøde tilbage i januar 1998. Da var han bare 24 år, og Aalborg var stadig de brune værtshuses by, cafeerne kunne tælles på en hånd, og skorstenen på Nordkraft var byens skyline.

Dengang var det en arbejderby, i dag er cirka hver femte indbygger studerende. Dengang var der god plads på havnen - det er der ikke i dag, hvor der kun vanskeligt kan klemmes endnu en glasfacade ind.

I løbet af de år er Aalborg blevet større og rigere, men det er også år, der har slidt. 

Især det sidste år som borgmester sled. 

Valgkampen i 2021 var hård, resultatet hårdt ved partiet og månederne efter endnu hårdere. I de måneder måtte han håndtere flere dårlige sager end han havde måttet i de foregående otte år. 

- Det var hårdt at komme tilbage efter juleferien.  Jeg begyndte at vågne om natten. Jeg kan bare mærke den der uro, der er hele tiden. Og så begynder symptomerne at komme. Trykken for brystet, propper for ørerne, snurren i tænderne og jeg glemmer nærmest at trække vejret. Og en dag går det bare galt. Det var ikke en sjov dag, da jeg sad herinde og brød sammen foran de ansatte.  Men jeg kunne ikke gøre noget, for jeg var færdig. Jeg var virkelig ramt der. Jeg gik til min læge, og han sagde helt klart, at en sygemelding var eneste udvej.

Det lyder ubehageligt.

- Det var også mega ubehageligt. Allermest ubehageligt var det der med at miste kontrol og styring. Jeg har jo altid været vant til, at jeg skulle have kontrol. At være foran sagerne og så lige få det løst, inden det ender med at blive et helt reelt problem. Det kunne jeg ikke mere. Jeg havde bare ikke mere at skyde med. Jeg stod der for længe.

Overvejede du ikke i løbet af din sygemelding, om borgmester-jobbet var det rigtige for dig?

- Jo, men når det er, at man har det, som jeg havde det, så er det ikke tiden til at tage en rationel beslutning. Så jeg skød det til side.  Men det er jo klart, at når der sker sådan nogle ting, så tænker man da over livet.

Opfordrede din familie dig til at stoppe?

- Jeg har haft en eminent, fantastisk støtte fra min kæreste, Christine, og fra børnene. Alle havde fokus på, at jeg skulle tilbage på benene. Der var ikke noget pres fra deres side.

Mange bliver ramt af stress. Hvad hjalp dig tilbage?

- At få ro. At få talt med min psykolog. At få sat de der ting på plads oppe i hovedet i forhold til, hvad var det egentlig, der var sket og hvorfor. Og så var det også vigtigt for mig at vise, at jeg kunne kæmpe mig tilbage. Jeg havde ikke lyst til at gå ud af døren på måde. Jeg har ikke fået meget forærende i mit liv, så jeg er vant til at komme i gennem det med hårdt arbejde. 

Få dage før havde mediet Frihedsbrevet bragt historien om,  hvordan Aalborg-entreprenøren Jesper Skovsgaard i 2017 fik 100.000 kroner af Aalborg byråd til at lave en kampagnevideo, der skulle lokke et TV2-program til at foretage optagelser i området. 

Senere i valgperioden donerede Jesper Skovsgaard 50.000 kroner til Socialdemokratiets lokalafdeling i Aalborg af tre omgange, hvilket betyder, at donationen kunne foretages anonymt. Dette har medført kritik fra blandt andet Transparency International, der dog er blevet afvist af Jesper Skovsgaard. 

- Det kom jo oven på alt muligt andet, og det var så lige den tue, der var med til at få læsset til at vælte for mig.  Jeg er jo et menneske ligesom alle andre. Når jeg bliver angrebet i medierne, og jeg er udsat for kampagner, så påvirker det også mig.  At der skulle være tale om korruption eller bestikkelse er ren konspirationsteori. 

Men hvis du synes det hvorfor så ikke bare trække på skulderen?

- Jeg har ikke noget mod kritik og uenighed. Men personangreb og konspirationsteoretiske vinkler bryder jeg mig virkelig ikke om. Der findes mange typer journalistik, og det er ikke min opgave at give pressen karakter, men der er kommet meget mere personfokus ind. Mindre fokus på de brede samfundsemner.

Det er et vilkår, som vi politikere må lære at fungere i. Andre end mig har måske nemmere ved at holde til det. 

Frihedsbrevets historie var den første af en lang række historier - mange bragt af Nordjyske - der fortalte om en kommunal forvaltning, der ikke altid kørte efter lovbogen. 

Flere af historierne var jo helt reelle, og har handlet om fejl i din forvaltning?

- Ja. Vi har ikke haft styr på vores journalisering. Det har vi også erkendt, og vi har været inde og stramme op i eventafdelingen. Der har været noget at komme efter. Men jeg tror også, at man skal være bevidst om, at der vil jo altid være noget at komme efter i en stor organisation som Aalborg Kommune. Selvfølgelig skal man stræbe efter have styr på alting, men vi skal heller ikke stræbe efter at få en nulfejlskultur, hvor hver eneste fejl bliver et stort issue og problem, fordi så bliver vi jo fuldstændig handlingslammede.  

Mirakel i øst

Set i bakspejlets klare lys hvad fra din borgmestertid er du så mest stolt af? 

- Transformationen, vi har fået skabt i Aalborg Øst, er enestående. Den er blevet skabt i et tæt samarbejde med netværk, ressourcer, brugerforeninger og andre. Og så lykkes det også at få private og lokale investorer ind, der også kunne se visionen og drømmen.  Jeg er også rigtig stolt af, at det lykkes at få sat gang i byggeriet på Stigsborg Brygge. Og at vi har fået 3. Limfjordsforbindelse. Også at det er lykkedes mig at få samlet byrådet bag brede budgetforlig. Der har været en ordentlig tone og en god stemning i byrådet. 

Omkring 3. Limfjordsforbindelse så er der en del, der har hæftet sig ved, at du har skiftet holdning. Tidligere var du mod forbindelsen over Egholm?  

- Det har været en hård proces. Det er et emne, der virkelig deler Aalborg.  Men jeg synes også, at det har været et spørgsmål, vi ikke kunne lade være med at tage stilling til.  Det var et problem, der skulle løses.  

Når du ikke er borgmester mere, vil du så stadig sige, at den ligger bedst på Egholm? 

- Ja, det vil jeg. Og det vil jeg gøre både ud fra de forskellige trafikale beregninger, der har været i forhold til det. Men det har jo også været en meget langstrakt demokratisk proces med afstemninger, høringer og debatter.  Men man kan jo ikke blive ved - på et tidspunkt er man nødt til at nå en konklusion.  

Hvad er du omvendt mest træt af?   

- I min tid som borgmester har Aalborg haft stor vækst - både i forhold til antallet af indbyggere og arbejdspladser. Men der er dele af befolkningen, der måske synes, at det gik lidt for stærkt. Når vi er ude til første spadestik og rejsegilder tilbage i 2016 og 2017  var folk helt oppe og ringe, og alle syntes, at det var godt. Men to-tre år længere frem, så vendte stemningen rigtig meget.  

Når du går rundt i byen, er der så steder, hvor du tænker, at byrådet har været lige lovlig rundhåndede med byggetilladelserne? 

- Jeg bliver glad over, at der ikke er noget, der står tomt. Overordnet set syntes jeg faktisk, at det er ret fint. Men der er da steder, hvor jeg tænker, at der kunne arkitekten godt have gjort sig mere umage.  

Der har været talt meget om dit forhold til entreprenør Asger Enggaard. Har det været for tæt?

- Det er jo den ældste myte i Aalborgs politiske miljø, at Asger Enggaard og borgmesteren skulle have et tæt forhold. Vi har haft et professionelt samarbejde. Jeg har egentlig ikke haft helt vildt meget med det firma at gøre. Det er kørt igennem by- og landskabsforvaltningen. Vi har siddet i en bestyrelse sammen. Han er en af mange, der gerne vil udvikle i vores kommune, og jeg har stor respekt for ham. Han er en dygtig entreprenør og en developer.      

Direktørjob venter

1. juni begynder den nye karriere. Borgmesterkontoret skiftes ud med et mere ydmygt af slagsen på UCN i Aalborg Øst, hvor Thomas Kastrup-Larsen skal være direktør for det erhvervsrettede uddannelsesområde på Professionshøjskolen UCN.       

Hvor mange arbejdstimer tror du, at du går ned i tid nu her?

- Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg ved, at der er mange opgaver, der venter på mig på huset. Men der bliver helt sikkert færre uger, hvor jeg har en arbejdstid på 65-70 timer om ugen.

Hvem der skal overtage kontoret på Boulevarden er uvist. Socialdemokratiet er netop nu i gang med at vælge efterfølgeren - vinder Lasse Frimand Jensen valget, bliver han ny borgmesteren omtrent midt i juni, vinder Flemming Møller Mortensen valget, så skal der findes en ny borgmester i den socialdemokratiske byrådsgruppe. 

Der er kampvalg om at blive din afløser. Hvem er din favorit?

- Jeg har jo sagt fra starten, at jeg ikke vil være en del af den proces. Det skal være medlemmerne, som skal bestemme det. At der er en diskussion om det, er meget naturligt - det har der været før i partiet. 

Kommer vi til at høre fra dig hvis du synes, at din efterfølger kvajer sig?

- Nej, jeg har haft min tid. Jeg kommer ikke til at blande mig i noget som helst.

Efterlader du en veldrevet kommune?  

- Jeg synes, det er en meget veldrevet kommune.  Der er steder, hvor vi har taget politiske valg, der gør, at vi er dyrere end andre. Vi har stadig små skoler i kommunen, og vi har fastholdt nærvelfærd lokalt.   

Tirsdag er der afskedsreception for Thomas Kastrup-Larsen. Den afholdes på Kunsten.