Debat: Flere skandaler?
Opdateret 22. oktober 2022 kl. 08:48
AALBORG: Tilbage i februar 2022 var der en sag om 100.000 kr. til en reklamefilm der måske, måske ikke blev lavet. Sagen endte med at Økonomi & Erhverv (tidligere kendt som "borgmesterens forvaltning") blev sat delvist under administration, således at alle penge der blev givet skulle forbi økonomiudvalget, og alle beløb over 50.000 kr. godkendes i selvsamme udvalg.
Her lidt over seks måneder senere i ly af et landsdækkende valg, skyller skandalerne igen indover forvaltningen. Ikke bare en, men to 3F-konferencer har kommunen sponsoreret med omkring 500.000 kr.
Hvor mange flere skandaler kommer der? Ja ingen ved det, for efter første sag om 3F var man "ret sikker" på, at der ikke var mere. Men der skulle kun gå få dage, før den næste væltede ud af skabet.
Som førstegangs-valgt mener jeg, at der skal ryddes op. Et eksternt revisorfirma, der går bilag igennem de seneste 10 år med beløb over 10.000 kr. for at få det hele frem, kunne være en idé. Vi skal have ryddet op, og det skal gå stærkt, så vi kan diskutere politik, og ikke åndssvage sager om penge, der er givet til højre og venstre. For selvom man mener, det har været en god forretning at få 3F's konference til Aalborg, vil jeg være meget overrasket over, hvis der er et bilag, hvor der er givet et tilskud til Bæredygtigt Landbrug.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.