Fly med motorproblemer lander i Aalborg Lufthavn
Fly på vej mod Tyrkiet er landet i Nordjylland
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:11
AALBORG: Et Boing 737 er fredag morgen kl. ca. 07.30 sikkerhedslandet i Aalborg Lufthavn.
Det drejer sig om et fly fra Primera Air Nordic med 193 passagerer, som skulle fra Billund Lufthavn til Antalya i Tyrkiet.
- Flyet havde problemer med brandstoftilførslen til den ene motor. Derfor slukkede piloten motoren og lavede en sikkerhedslanding, fortæller indsatsleder Anders Brosbøl fra Nordjyllands Beredskab.
I forbindelse med sikkerhedslandinger er en række procedurer, lufthavnen skal følge. Derfor var Nordjyllands Beredskab til stede med 10 mand foruden politi, ambulancer, læge og lufthavnens eget beredskab.
- Det er helt normalt. Vi har jo en knap, vi trykker på, når sådan noget sker, oplyser lufthavnsdirektør Søren Svendsen.
Aalborg den nærmeste lufthavn
Efter landingen oplyser lufthavnsdirektøren, at alt er forløbet godt.
Umiddelbart virker Aalborg Lufthavn som en omvej for et fly, der skal fra Billund til Tyrkiet. Men der kan være en naturlig forklaring.
- Aalborg kan være den nærmeste lufthavn. Det er afhængigt af, hvordan flyet er kommet ud fra Billund Lufthavn. Måske har Aalborg været tættest på. Det har piloten foretaget en vurdering af, forklarer Søren Svendsen.
Primera Air har et fly stående i lufthavnen, som skal afsted senere i dag.
- Mit gæt er, at det fly vil blive brugt til at flyve til Antalya, og så sørger Primera for at få et nyt til Aalborg, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.