Børn mishandlet på kostskole

Forsker spår svær straffesag, men godtgørelse til eleverne kan stadig være muligt

Det er knap 30 år siden Gravenshoved Kostskole lukkede, og det kan gøre det vanskeligt at bevise overgreb i en retssag, vurderer forsker i børneret

Gravenshoved Kostskole lå i Sønderjylland, men var ejet af Aalborg Kommune frem til 1992, hvor skolen lukkede. En række tidligere elever står nu frem og fortæller om både fysiske og psykiske overgreb. Aalborg Kommune, der undersøger sagen, har også meldt sagen til politiet. Privatfoto

Gravenshoved Kostskole lå i Sønderjylland, men var ejet af Aalborg Kommune frem til 1992, hvor skolen lukkede. En række tidligere elever står nu frem og fortæller om både fysiske og psykiske overgreb. Aalborg Kommune, der undersøger sagen, har også meldt sagen til politiet. Privatfoto

AALBORG:Det bliver ikke nogen smal sag at dømme tidligere ansatte på Gravenshoved Kostskole, til trods for tidligere elevers fortællinger om overgreb. Det vurderer Hanne Hartoft, der er forsker i børneret på Aalborg Universitet.

- Tidens tand gør, man pr. definition må sige, det er svært. Det vil være urealistisk at sige, sådan en sag er let. Det er den ikke.

Forskeren kender kun helt overordnet til sagen, hvor 31 elever i en klage til Aalborg Kommune har berettet om både fysiske og psykiske overgreb.

Gravenshoved Kostskole lukkede i 1992, hvorfor de overgreb, eleverne fortæller om i dag, er foregået for omkring 30 eller flere år tilbage. Derfor vil de anklager, der går på for eksempel vold, nu være forældede.

Gravenshoved Kostskole

Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.

Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.

Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.

I forbindelse med besparelser vælger Nordjyllands Amt i 1990, de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.

Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.

Gravenshoved Kostskole lukkede 30. september 1992.

Forældelsesreglerne gælder dog ikke anklagerne om seksuelle krænkelser, fortæller Hanne Hartoft. Derfor kan der, i forhold til forældelse, stadig rejses straffesager mod det tidligere personale.

- Det kan ikke udelukkes. De almindelige forældelsesregler gælder ikke på lige præcis det her område, så hvis politiets efterforskning viser, at der er udsigt til at få nogen dømt for seksuelle krænkelser, rejser politiet en sag, forklarer forskeren, der dog understreger, at straffesager stadig kræver meget for at føre til dom.

Hanne Hartoft er lektor og forsker på Aalborg Universitet med speciale i børneret og socialret. Privatfoto

Hanne Hartoft er lektor og forsker på Aalborg Universitet med speciale i børneret og socialret. Privatfoto

Skal stadig bevises

For selvom en straffesag om seksuelle overgreb mod børn ikke forældes, så er reglerne for, hvor stærke beviser, der kræves, stadig de samme, forklarer forskeren.

- Der skal stadig, for at nogen kan dømmes for noget strafferetsligt, være den her helt sikre bevisførelse for, at noget er sket, og at man har overtrådt straffeloven.

- At føre det bevis, for at der er nogen, der har begået noget strafbart for 30 år siden, kan være meget svært. Jeg har hørt om én sag, og der fik man ikke vedkommende dømt. Det var fordi, det ikke lykkedes at løfte bevisbyrden, fortæller Hanne Hartoft.

- Et bud fra min side vil være, at hvis der er nogen af de andre voksne, tidligere ansatte, som siger, det er rigtigt, personalet begik seksuelle overgreb, så vipper den over, og så kan man forestille sig, at der rejses en straffesag. Det vil umiddelbart være min vurdering, det vil være sådan noget, det handler om, siger forskeren og uddyber:

- Jeg skal ikke kunne sige, om man kan grave nogle dokumenter frem, der kan løfte bevisbyrden, men jeg har svært ved at forestille mig, hvad det skulle være. Det er derfor, jeg peger på, at det er mere sandsynligt, at dette ender med en godtgørelsessag end en straffesag.

Godtgørelse kan blive aktuelt

For selvom det kan være svært fælde dom i en anklage om seksuelle overgreb begået for 30 år siden, så er sagen nemlig en anden, når det kommer til godtgørelse. For selvom man ikke ender med at kunne dømme nogen for noget strafbart, så kan man ikke udelukke, at eleverne alligevel kan vinde en sag om godtgørelse, forklarer Hanne Hartoft. Sådan en sag er nemlig lettere at komme gennem med end en straffesag, fortæller hun.

Godtgørelse og erstatning

Juridisk skelner man mellem erstatning og godtgørelse

Erstatning er, hvis du har lidt et økonomisk tab

Godtgørelse er, hvis du er blevet krænket på krop og sjæl og udsat for det, man kalder tort, forklarer Hanne Hartoft. Det kan for eksempel være vold, ydmygende eller nedværdigende behandling

Godtgørelser i denne type sager ligger typisk på 150.000 – 300.000 kroner

- Kravene til bevisbyrden er lidt lettere, men det er alligevel altid en stor opgave at føre en sådan sag. Både fordi man skal grave gamle dokumenter frem, og fordi man skal dykke ned i dårlige minder. Men pointen er, at omdrejningspunktet i en godtgørelsessag flyttes væk fra spørgsmålet om, hvad gjorde gerningsmanden, til hvad vidste tilsynet, hvad burde de have indset, og hvordan burde de have handlet på det. Det er en hel anden bevisførelse, der så kommer i fokus.

I en godtgørelsessag er det nemlig kommunen, der anbragte børnene, det handler om, og hvorvidt kommunen førte det tilsyn, som den skulle.

- Det er kommunen, der ifølge loven har pligten til at føre tilsyn med børnene, mens de er anbragt. Argumentet for, at de i givet fald får en godtgørelse, er fordi, der er sket et tilsynssvigt, forklarer Hanne Hartoft. Derfor vil det i så fald også være kommunen, der skal betale godtgørelsen.

Godtgørelsessager skal i dag typisk føres som en sag i retten, selvom det har været debatteret, om der i stedet skulle laves et nævn, der tog sig af den her type sager. Godtgørelserne for denne type sager ligger i størrelsesordenen 150.000 – 300.000 kroner, fortæller Hanne Hartoft.

Aalborg Kommune er på baggrund af klagen fra de tidligere elever gået i gang med at undersøge sagen og muligheden for at få lavet en ekstern undersøgelse. Kommunen har desuden meldt sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Nordjyske har ikke kunnet konfrontere den daværende forstander Alvin Hammer med anklagerne fra eleverne, da han døde i 1997. Men vi har tidligere talt med to tidligere ansatte, der begge afviser anklagerne om overgreb.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.